Konceptet til startuppet DecorRaid var på plads, men stifterne kunne ikke finde en udvikler til teamet. Derfor lærte Nanna Bach Munkholm selv at kode, og hun opfordrer andre, spirende iværksættere til at gøre det samme.

Ideen var egentlig ret tydelig allerede fra begyndelsen, da Laura Lund Kjergaard og Nanna Bach Munkholm besluttede sig for at stifte virksomhed sammen i 2018: Et Tinder-inspireret koncept hvor man kunne finde interiør ved at swipe til højre eller venstre. Men der manglede en vigtig ingrediens i virksomheden:

”Vi manglede en teknisk person på teamet. Vi ville jo gerne lave tinder for møbler, og det krævede en app og noget machine learning. Jeg vidste ikke, hvad machine learning var på det tidspunkt, men nogle medstuderende fortalt mig, at det var vejen at gå, hvis der skulle være en algoritme, som anbefalede møbler til brugerne på en smart måde,” fortæller Nanna.

På det tidspunkt var hun lige blevet færdig som bygningsingeniør og sad i et iværksættermiljø for ingeniør-startups. Og da det var svært at finde en teknisk medstifter, som kunne udvikle løsningen, blev hun af de andre iværksættere opmuntret til selv at gå i gang med at kode.

”De sagde: Det kan du bare udvikle selv Nanna. Det troede jeg ikke, jeg kunne. Men jeg kiggede dem over skulderen og blev fascineret af det, de udviklede. På den måde blev jeg overbevist, men de lovede også, at de nok skulle hjælpe mig. Og så måtte jeg jo ellers bare gå i gang,” fortæller hun.

Nanna Bach Munkholm havde tidligere haft en taskevirksomhed, og vidste derfra hvor svært det var at få kunderne til at finde sit produkt. Og som boligblogger og indretningskonsulent kendte Laura Lund Kjergaard til, hvor svært det kan være at finde det helt rigtige interiør. Løsningen fra deres startup DecorRaid kunne løse begge udfordringer.

Fra blackbox til CTO

I dag er DecorRaid både en app på nettet og app til smartphones, hvor brugerne kan finde interiør ved at swipe.

Forskellige udviklere har hjulpet med at bygge løsningerne undervejs, men Nanna har hele tiden haft det tekniske ansvar og selv kodet flere af algoritmerne bag løsningen. Og selvom feltet var helt nyt for hende, da hun begyndte med programmering for to år siden.

”Programmering var totalt en blackbox for mig. Så jeg prøvede ligesom at tage til arrangementer, hvor nogle åbnede op for boksen. For hvordan installerer du overhovedet programmet at kode i? Det tror jeg faktisk, var den første blackbox for mig – for jeg er egentlig ikke særlig computer teknisk,” fortæller hun.

Men hun havde fra start et meget klart mål. Hendes app skulle have et anbefalings-system, og hun havde fundet ud af, at det skulle skabes ved hjælp af machine learning i kodesproget Python. Og den indsnævring mod et meget konkret mål gjorde det meget nemmere at gå til programmerings-opgaven.

Brugte universitetet

Med et klart mål, skulle Nanna Bach Munkholm bare finde ud af, hvordan hun kom derhen. Og da hun lige var startet på sin kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling, gjorde hun alt hvad hun kunne, for at bruge universitetet til at styrke udviklingen af virksomheden.

”Jeg brugte alle valgfag på at lære machine learning, og jeg begyndte at lære Python. Jeg fik alt på studiet til at handle om det, og på den måde fik jeg tid til at fordybe mig i det. Og samtidig er der nogle eksamener der tvinger en til at levere på et bestemt tidspunkt,” fortæller hun.

Eksamener kunne bekræfte, at hun havde fat i noget af det rigtig, for flere af opgaverne blev belønnet med et 12-tal.

Kan andre gøre det samme?

Det er selvfølgelig ikke alle, der har adgang til at lære programmering gennem et universitet. Men det mener Nanna Back Munkholm heller ikke er afgørende, for det var ikke den eneste måde, hun lærte at programmere til sit startup.

”Det kræver bare, at man opsøger et netværk af udviklere. Jeg er fx blevet en del af ’Co-coders’, som er et netværk i Aarhus, hvor man kan komme og høre oplæg fra forskellige udviklere, og der er kodeaftener, hvor man kan lære at komme i gang med at kode. Og bagefter sidder man og snakker med udviklere, som kan hjælpe en videre. Det er svært hvis du sidder derhjemme, for du løber mod muren mange gange. Men jeg kendte heller ikke nogen før, så det er noget, man skal opsøge,” siger hun.

Det vigtigste har dog været at have et klart formål med at lære programmeringen. Ligesom med tysk-undervisningen lærer man meget mere ved at bruge et halvt år i Berlin, hvor man taler sproget i praksis, end på et kursus. Og det samme gælder machine learning. Fordi Nanna kunne træne sine evner på en konkret opgave, gik det hurtigere med at lære.
Med Python på plads har hun løbende lært nye programmeringssprog, og det har alt i alt givet hende nok forståelse til, at hun i dag varetager rollen som CTO i virksomheden.

”Det fungerer faktisk vældig fint. Nu kan jeg lave det hele – og det er faktisk fedt, at man er uafhængig og ikke behøver hyre en udvikler ind hver gang, noget skal ændres eller udvikles. Og selv når vi får råd til at hyre en udvikler, kan jeg nu snakke deres sprog. Det er en stor fordel,” siger hun.

Siden starten har virksomheden haft 2,4 mio. swipes på tværs af de forskellige apps. Virksomheden leder lige nu efter en investor, der kan tage forretningen til næste niveau.

De tre partnere i Decorraid (fra venstre): Nanna Bach Munkholm, Amanda Møller Pedersen og Laura Lund Kjergaard.