You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

nemid, mitid, penge, digitalisering

NemID får en app – men den erstatter ikke papkortet

@mathias

Om et par år skal Finans Danmark have fundet en ny udbyder til NemID – som skifter navn til MitID – og løsningen skal indebære en app. Det betyder dog ikke, at du kan slippe for papkortet.

Vores allesammens mere eller mindre elskede NemID skifter navn til MitID. Det fortalte Finans Danmark for en måneds tid siden. Nu kommer det frem, at med navneskiftet er det offentliges digitale system også skal blive endnu mere digitalt: Med en app.

“Danskerne har taget det lille papkort til sig, men i en tid hvor den digitale udvikling buldrer afsted har efterspørgslen på en løsning til mobilen været kraftigt efterspurgt fra danskerne. Derfor arbejder vi nu på højtryk for at have en ny app klar i løbet af næste år”, siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.

Appen virker kun til banker

Ifølge Finans Danmark skal appen altså være klar om et år, og den vil fungere som et supplement til nøglekortet – brugerne slipper altså ikke for at bære et stykke papir med i pungen for at kommunikere med det offentlige.

Læs også: NemID bliver til MitID – og er på vej i udbud

Som det ser ud nu, vil det kun være muligt at bruge appen til at logge på bankernes digitale tjenester, da de offentlige myndigheder ikke er den del af løsnigen. Man skal altså bruge pap-kortet til at eksempelvis tjekke skat.dk eller logge ind på Borgerservice.

“Navnet er på plads, løsningen komme senere”

I marts var Finans Danmark på banen med nyheden om, at NemID var blevet sat i udbud, og at Nets derfor ikke nødvendigvis skal fortsætte med at drive teknologien. Derudover kom det også frem, at NemID skal skifte navn til MitID, og at dén navneforandring har kostet den danske stat 300.000 kroner i udvikling.

”Navnet MitID er ikke bare et nyt navn, men varsler en klar forbedring af det nuværende NemID,” sagde direktør i Digitaliseringsstyrelsen Lars Frelle-Petersen dengang. Han tweetede også, at selve fremtidens løsning ikke var på plads dengang, men at man i det mindste havde styr på navnet.

På vej i udbud

I 2018 kommer kontrakten på, hvad MitID skal være, i udbud og der er allerede flere store firmaer, der har vist interesse i at overtage kontrakten for Nets. Systematic, KMD, NNIT og IBM har blandt andre vist interesse for at udvikle den nye digitale løsning.

Den administerende direktør i Finans Danmark, som er interesseorganisation for pengeinstitutter siger, at fremtidens offentlige digitale platform skal sikre en fortsat sikker adgang til netbanken, offentlige tjenester og så videre.

”MitID vil bygge på en teknologisk intuitiv platform, så brugerne også i fremtiden kan leve digitalt uden begrænsninger eller bekymringer,” sagde Ulrik Nødgaard tilbage i marts.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" før alle andre!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY