Falcon.io blev i starten af året solgt til Cision for et stort millionbeløb. Væksten der gjorde dem til markedsleder er ikke kommet gennem et hack – men gennem en række, kloge tiltag.

Falcon.io er et af de danske startups, der i løbet af det seneste årti har vokset sig til en markedsledende position på sit felt. Og at Cision har opkøbt virksomheden tidligere i år, har ikke gjort rejsen mindre interessant.

Undervejs er mange af taktikkerne, der startede som eksperimenter hos Falcon.io, blevet vidt udbredt som standardmetoder. Derfor er det også værd at kigge nærmere på, hvordan virksomheden har båret sig ad.

Det rigtige salgsteam og velsmurt inside sales

Ulrik Bo Larsen, som er medstifter af Falcon.io, hyrede i 2012 en “Inside Sales Napoleon” og beviste, at deres inside-sales model fungere – også selvom Falcon.io er et B2B SaaS-produkt, som på det tidspunkt typisk blev solgt via klassiske salgsrepræsentanter, der besøgte kunderne.

Den skalerbare forretningsmodel førte til en mere aggressiv markedsambition, og tillod at virksomheden havde alle ansatte på ét kontor i København i starten.

Styrket cash flow gennem forudbetalinger

Falcon.io begyndte at fokusere på at få forudbetalinger for deres software, så kunderne betalte ét år forud. Når man vokser, er den taktik hjælpsom, fordi det styrker cashflowet sammenlignet med månedlige betalinger. Simpelt med ekstremt effektivt.

Ved konsistent at lande årlige, forudbetalte SaaS-kontrakter kunne Falcon.io samtidig rejse en stor Serie A-runde.

Vind eller dø

Hele Falcon.io-rejsen er tanket med en “go big or go home”-mentalitet: Branchen er ikke en ‘winner takes it all’-branche, men meget få spillere ville ende op som vindere.

Samtidig er markedet globalt, ikke regionalt eller lokalt. Derfor var ambitionerne høje fra starten, og strategi og udførelsen af den blev fra start bygget på store ambitioner.

Forudsigelig indtjening

Når man rejser 20 millioner euro fra en VC-fond, skal vækst-forudsigelserne gerne pege på en ‘hockey stick’ – en hidsig stigning – nogle få skridt ude i fremtiden.

Selvom den slags kurver sjældent opfører sig forudsigeligt, og ‘hockey stick’-vækst er skrøbelig, lykkedes det Falcon.io at tracke og analysere alt hvad de gør og bygge gennemarbejdede vækstprocesser omkring det.

Det betød, at virksomheden hurtigt kunne komme tilbage på sporet, når noget ikke gik som forudset.

Se hele oplægget her:

NGH#14: Falcon.io – Ikke et vækst-hack, men en vækst-rejse

Falcon.io blev i starten af året solgt til Cision for et stort millionbeløb. Væksten der gjorde dem til markedsleder er ikke kommet gennem et hack – men gennem en række, kloge tiltag.Læs hele historien her: https://techsavvy.media/ngh14-falcon-io-ikke-et-vaekst-hack-men-en-vaekstrejse/

Geplaatst door TechSavvy Media op Vrijdag 5 juli 2019