You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Nøglen til succes ligger i databeskyttelse

Sikkerhed og databeskyttelse bliver kun mere vigtigt. Og her kan Danmark blive en vindernation, var budskabet fra IT-Branchen på Databeskyttelsesdagen.

*Denne artikel er første gang udgivet på Trendsonline.dk den 27 januar 2017*

I børsbygningen i København var der torsdag morgen fokus på datasikkerhed. Her havde IT-Branchen indkaldt til Databeskyttelsesdag, hvor der blev lagt vægt på vigtigheden af data, og vigtigheden af at beskytte den data.

Her har Danmark en mulighed for at sætte sig i front, skriver Berlingske. For data er blevet guld værd, og Danmark har den fornødne viden og uddannelse for at kunne blive en vindernation, sagde Birgitte Hass til salen ifølge Berlingske.

Ny forordning træder i kraft i 2018

Data giver en masse muligheder, men der er også en bagside. Nemlig at der med den øgede dataindsamling og –adgang også kan give anledning til større misbrug og overvågning.

I 2018 træder den nye persondataforordning i kraft. Med sig fører den strammere databeskyttelsesregler, eksempelvis skal alle virksomheder udpege en databeskyttelsesrådgiver, og kravet til rapportering bliver større.

Der skal styr på sikkerheden

I april vil Justitsministeriet offentliggøre en gennemgang af, hvad eu-reglerne kommer til at betyde for danskerne.

”Nøglen til succes ligger i sikkerhed og databeskyttelse. Det handler ikke om at lukke alt ned – så stopper vi fremskridtet. Men det modsatte dur heller ikke, hvor man bare giver los. Så mister vi forbrugernes tillid. Vi skal have styr på sikkerheden og finde balancen, der gør det muligt at operere på en ordentlig måde,” sagde Birgitte Hass ifølge Berlingske.

UGENS STARTUP: