Digitaliseringsbølgen er ingen nyhed, og den seneste tids krise har kun forstærket danskernes brug af digitale løsninger. Nu er investeringstjenesten Nord Investments så på trapperne med Danmarks første robotrådgiver inden for pension.
Nord Investments har hidtil haft succes med at tilbyde automatiseret investeringsrådgivning, også kaldet robotrådgivning, der gør det muligt for kunder at få forvaltet deres penge væsentligt billigere end i de løsninger, der dominerer markedet i dag.
Ifølge CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More i Nord Investments, Anders Hartmann, er pensionsområdet en naturlig videreudvikling af forretningen, og ligesom på området for investeringer skal den nye digitale pensionsløsning tilføre konkurrence på et marked, der kalder på innovation.
“Som det er i dag, mangler der i dén grad konkurrence på markedet for pensioner. Alt for længe har de store aktører domineret marked med støvede løsninger, der ikke udfordres og derfor ikke giver kunderne et fair afkast og en moderne brugeroplevelse. Små effektiviseringer af pensionsløsningerne vil give store gevinster til både opsparerne og samfundet. Derfor lancerer vi nu en løsning, der gør det nemt at oprette og samle sine pensioner og sænke omkostningerne,” siger Anders Hartmann.
Pensionsmarkedet savner konkurrence og nye løsninger
Konkurrencerådets pensionsrapport fra december 2019 kaster lys over, hvordan konkurrencen på pensionsmarkedet kunne være bedre. En af hovedkonklusionerne lyder, at der kan være store gevinster at hente både for opsparerne og samfundet, hvis prisen for at administrere og forvalte pensionsformuen blot falder en anelse.
Hos Saxo Bank, som er Nord Investments’ partnerbank, ser man også et stort potentiale i at bringe moderne pensionsløsninger på markedet.
”I den tid vi har været partnerbank for Nord Investments, har vi set, hvordan de med et stort fokus på den digitale kundeoplevelse har markeret sig som en seriøs udfordrer til de etablerede i markedet. Vi er bestemt fortrøstningsfulde på deres vegne i forhold til, at det også kan gøre sig gældende indenfor pension. Vi deler en fælles tro på, at digitale og mere transparente løsninger bliver afgørende faktorer i fremtidens finanssektor, og det vil bestemt komme de danske pensionsopsparer til gode,” siger Johanes Rovsing, nordisk chef i Saxo Bank.
Nord Investments nye forretningsområde retter sig mod de individuelle, frivillige pensioner og hvilende pensioner, også kaldet klatpensioner og fripolicer.
Den digitale investeringstjeneste startede med 60 mio. kr. under forvaltning og 300 kunder i 2019 og har i dag mere end 370 mio. kr. under forvaltning og over 1600 kunder.