This post is also available in: English
Alle vækstrejser er forskellige. Nogle startups bootstrapper sig til succes, mens andre har investorer i ryggen fra dag et.
Derfor har Nordic Innovators, der til daglig guider startups igennem de mange softfundingmuligheder i både ind- og udland, for nylig etableret Nordic Innovators Corporate Finance (NICF).
Konsulent- og innovationshuset gennem de seneste 10 år har etableret sig som et af Europas førende og rejst over 1 mia EUR i blød kapital. Med NICF servicerer de nu endnu flere stadier af et startups livscyklus.
”Det nye corporate finance-ben repræsenterer nye muligheder, fordi det giver os et 360 graders-overblik over finansieringen af et givent startup. Det giver os det bedste grundlag for sammen med virksomheden at lægge en strategisk fundingplan, der både kan kombinere hård og blød kapital og samtidig udvande stifterne mindst muligt,” indleder Jan Rezek, Managing Director i Nordic Innovators Corporate Finance.
Hos NICF vil startups fremover kunne få corporate finance-rådgivning og tjenester ifbm. egenkapital- og lånefinansiering, M&A og corporate venturing. Det betyder i praksis, at startups nu kan få vejledning til alle skridt på funding-vejen.
”Det er sjældent, man får fuld finansiering gennem softfunding. I mange tilfælde skal man selv afholde omkostningerne eller matche investeringer, og det vil ofte kræve ekstern finansiering. Det er meget svært at skalere en virksomhed udelukkende baseret på blød kapital, de fleste har brug for kombinationen på rejsen. Og den rejse kan vi nu understøtte hele vejen,” fortæller Kristoffer Riis, partner og CCOCCO betyder Chief Commercial Officer og er en lederrolle i en virksomhed, der har ansvar for kommercielle strategier og aktiviteter, herunder salg, marketing og... More i Nordic Innovators.
Overvej alle muligheder
Når stiftere begynder at overveje at rejse kapital, tænker de fleste med det samme på at afgive ejerandele over en værdiansættelseVærdiansættelse betyder at fastsætte værdien af en virksomhed, et aktiv eller en investering og kan også omtales som "valuation" på engelsk. I en dansk ko... More af virksomheden. Men ligesom mange veje fører til Rom, er der mange måder at finansiere et startups vækstrejse, forklarer Jan Rezek.
”Jeg møder ofte startups, der hverken har hørt om EIFO eller alle de andre muligheder for at få kapital uden at afgive ejerandele, der findes derude.”
Når et startup gerne vil rejse kapital, lægger NICF derfor ud med en gennemgående analyse af virksomheden. Alt fra finansieringshistorik, gæld til R&D-processer og årsregnskaber bliver vendt og drejet.
Den grundighed har det norske vertical farming-startup Avisimo mærket på egen krop.
”NICF har fokus på at forstå vores service og forretning, før de forsøger at finde løsninger. De har en evne til at påtage sig ret komplekse problemer og udarbejde dem på enkle og elegante måder. Det har ellers tidligere været et problem for os, da vores løsning er ret kompleks, og vi har flere gange oplevet at have forklaret vores løsning og mål til partnere, hvorefter de er kommet tilbage med noget, der slet ikke passede til vores rejse. Med Nordic Innovators har vi haft den modsatte oplevelse, hvilket har været ekstremt værdifuldt for os og vores forretning,” fortæller Martin Molenaar, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More og stifter af Avisimo.
Timing er alt
I startupverdenen er det vigtigt, hvornår man gør hvad. Muligheden for kapital kan komme for sent eller for tidligt, og landskabet af konkurrenter og nye teknologier kan ændre sig på et splitsekund.
Derfor er det vigtigt at vide, om man skal satse på de bløde midler eller sætte alt ind på at få en investor med ombord. I sidste ende handler den grundige planlægning om én ting: At sikre bedst mulig kapitalstruktur til stifterne, forklarer Jan Rezek.
”Først er vi nødt til at lægge en strategi for projektet. Vi laver due diligence på økonomien, teamet og teknologi bag. Derefter laver vi et roadmap og kortlægger, hvilke finansieringsmuligheder, der giver mening i henhold til både virksomheden og det konkret projekt. Vores mål er at forsøge at minimere udvandingen mest muligt.”
Nordic Innovators
- NICF har en stærk ekspertise inden for værdiansættelse af start-up- og scale-up-virksomheder, hvilket er nyttigt forud for egenkapitalfinansiering.
- NICF arbejder også som transaktionsrådgiver i forbindelse med forberedelse af en exit, forbedring af virksomhedens værdi over tid og sikring af maksimal aktionærværdi.
Fullscreen Mode