Nordic Startup Awards

Nordic Startup Awards åbner for nomineringer

Så er det blevet tid til at overveje, hvem du synes, der er et pokkers godt startup. Fra tirsdag den 7. marts kan du nemlig nominere til årets Nordic Startup Awards.

Klar, parat – nominér. Hvis du kender en – eller synes du selv er – den oplagte at nominere til årets Nordic Startup Awards, så skal du holde dig klar på tasterne. Tirsdag den 7. marts bliver der nemlig åbnet op for, at du kan smide en seddel i den virtuelle stemmeurne.

Ud over at der er tale om en startup-mæssig kappestrid, hvor vinderne i hver kategori får hæder og ære, så er hele arrangementet med til at gøre noget godt for Danmark som iværksætterland, ifølge Kim Balle, der er CEO for Nordic Startup Awards.

“Interessen har været enorm og konceptet har spredt sig til det sydøstlige Asien, Indien og Centraleuropa. Det hele er startet og kontrolleret fra Danmark, så det hjælper med at brande den nordiske region som et alternativ til Silicon Valley og trække flere talenter til. Det er det, startupindustrien har brug for,” siger han.

Vinderne bliver fundet Stockholm

Finalisterne i den danske gren af Nordic Startup Awards bliver offentliggjort den 6. juni, og allerede dagen efter bliver der åbnet for, at alle kan stemme om hvilke finalister, der skal med til den danske prisoverrækkelse, som bliver afholdt den 1. september. Vinderne derfra bliver sendt til det store, nordiske finaleshow i Stockholm, som foregår den 13. oktober.

Du har til midnat fredag den 7. april til af få nomineret din favorit startup, så der er lidt tænketid til at overveje hvem, der er din stemme værd.

Nordic Startup Awards blev afholdt for første gang i 2012. Sidste år blev der nomineret over 800 startups til konkurrencen, og der bliver i alt kåret 70 vindere af de nationale konkurrencer.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY