You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Nu skal hele verden sparke røv: Ungt dansk studie sikrer millioninvestering til kommende spil

De har ikke tidligere lagt penge i spilbranchen, men fem private investorer har skudt et millionbeløb ind i aalborgensisk spilstudie, så de kan færdiggøre deres første spil.

De har ikke tidligere lagt penge i spilbranchen, men fem private investorer har skudt et millionbeløb ind i aalborgensisk spilstudie, så de kan færdiggøre deres første spil.

Hop ind i en magisk, digital verden, hvor du som en goblin med en magisk støvle sparker dig gennem eventyret. Sådan lyder pitchen fra spilstudiet CinderCat Games, der betegner sit første spil, Glum: A Wicked Misadventure, som verdens første ‘First-Person Booter’ – et twist på den velkendte spilgenre ‘First-Person Shooter’.

Hele spillet og dets univers drager stor inspiration af den skandinaviske, sorte humor, som sammen med spillets gnavne hovedkarakter, Glum, og hans magiske støvle, vil sikre spillerne en sjov spiloplevelser. Det har nu også overbevist fem engelinvestorer tech-industrien om sammen at investere et millionbeløb i det unge, danske spilstudie, som blev grundlagt i 2022 af otte co-founders fra Aalborg og Aarhus.

Læs også: Særligt praktikforløb blev startskuddet for spilstudiet CinderCat Games

”Jeg investerer i CinderCat primært et stærkt og bredt funderet founder-team med store ambitioner, der
med Glum har præsteret at levere tidlig traction på et unikt, morsomt og medrivende spilkoncept. Jeg glæder mig til at være en del af rejsen og se CinderCat etablere sig som en success på den danske og internationale scene,” siger Thomas Meilandt Mathiesen, tidligere Senior Product Manager hos Amazon, som er en af de fem nye investorer.

Med investeringen kan CinderCat Games færdiggøre og udgive deres første spil i Early Access på PC-platformen Steam, hvor man allerede nu kan finde spillet og tilføje det til sin ønskeliste.

CinderCat Games er tidligere udvalgt til Top 10 spilstartup globalt ud af 450 ansøgere til GTR Konferencen i Luleå i Sverige og vinder af Tomorrows Awesome Games Showcase Up Coming award i januar 2024

Nye spilinvestorer

At teamet og deres humoristiske spil har potentiale, fik CinderCat Games den første indikation på allerede få måneder efter etableringen i 2022, hvor Three Little Pigs, der består af de tre founders af spilstudiet Invisible Walls, investerede i det nystiftede selskab. Og to år senere er Niels A. Wetterberg ikke bleg for at udråbe CinderCat Games som “en ny stjerne på den danske spiludviklingshimmel.”

Hvor de første investorer kom fra spilbranchen, er det for de fem nye engle deres første investering i den voksende, danske spilindustri – hvilket Sebastian Bendt Sørensen, CEO og medstifter af CinderCat Games, er særligt stolt af.

“Ud over, at vi får penge til at gøre spillet færdigt og få det på markedet, så er det også kloge penge. De kommer ikke fra spilbrachen, men deres ekspertise inden for tech, produktudvikling og markedsføring, kan vi bruge til at tage markedet med storm – både med vores første spil og til at skabe og skalere en sund og økonomisk bæredygtig virksomhed,” siger han.

Et marked på vej frem

Den danske spilbranche er de seneste år vokset massivt, hvor selskaber som GhostShip Games, Funday Factory og Slipgate Ironworks er blevet nye flagskibe i branchen.

Sidstnævnte, der ligesom CinderCat Games har hovedsæde i Aalborg, er ikke med som investor, men har rådgivet det unge spilstudio under opstarten. Og Frederik Schreiber, der er CEO for selskabet, ser investeringen som en god nyhed for både CinderCat Games og det lokale miljø.

”Jeg er utroligt stolt af teamet hos CinderCat for deres bemærkelsesværdige indsats og dedikation i
udviklingen af Glum. Denne nye investering er et bevis på potentialet i deres innovative ideer og styrker
Aalborgs position i Dansk Spiludvikling. Jeg er stolt af at fejre denne milepæl sammen med CinderCat og ser frem til de fantastiske muligheder, der ligger foran dem,” siger Frederik Schreiber, CEO for aalborgensiske spilvirksomheder Slipgate Ironworks og 3D Realms.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY