Er hypen omkring Bitcoin berettiget, og kan den blive fremtidens valuta? Eller er den bare udtryk for blockchain-teknologiens forestående undergang?
Der findes mange meninger om Bitcoin, og de kan oftest deles op mellem to lejre: for og imod.
Læs også: Investor: ICO’er er klassisk boble, hvor fornuftige mennesker gør dumme ting
I sidste uge udtalte CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti More i Goldman Sachs, Lloyd Blankfein, til engelske The Guardian, at kryptovalutaen er “køretøj for svindlere.” Angrebet kom efter værdien af valutaen onsdag dykkede 20 procent kun 24 timer efter den havde rundet en rekordsum på mere end 11.000 dollars.
“Noget der svinger 20 procent i løbet natten kan ikke anses som en valuta. Det er et middel til at begå svig,” sagde Lloyd Blankfein i artikel til The Guardian, og gjorde det i samme anledning klart, at banken ikke engagerer sig i valutaen, før den bliver mindre volatil.
Netop graden af volatilitet har været årsag til at mange har afholdt sig fra at investere. Men en ny app skal ved hjælp af kunstig intelligens afsløre, hvornår boblen sprænger. Hvis den sprænger. Det afslørede det tyske startup Bitcoin Buble Burst ved TechCrunch Disrupt Berlin hackathon igår.
Krydser handelsmønstre og nyhedsartikler
Det lyder næsten for godt til at være sandt. Teknologien bag forudsigelserne består af et af tidens mest hypede teknologier; kunstig intelligens.
Med machine learning har holdet bag den nye service udviklet appen og trænet systemet på data knyttet til Bitcoin-prisændringer, nyhedsartikler og reaktioner på sociale medier. På den måde vil de forudsige et evenutelt nært forestående kollaps.
Så nu kan både skeptikere og tilhængere af valutaen få en advarsel i god tid og nå at tryke ‘sælg’ inden blockchain-kæden hopper af, og Bitcoin-eventyret bliver dette årtusindes version af kejserens nyeklæder.