You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Ny bydel skal tiltrække iværksættere

@Redaktionen

Virksomhederne står ualmindeligt stærkt i Ballerup. Alligevel ønsker kommunen sig flere iværksættere – og vil blandt andet tiltrække dem med en ny bydel for life science startups.

Virksomhederne står ualmindeligt stærkt i Ballerup. Alligevel ønsker kommunen sig flere iværksættere – og vil blandt andet tiltrække dem med en ny bydel for life science startups.

This post is also available in: English

Novo Nordisk. Topdanmark. KMD.

I Ballerup Kommune ligger de store, danske virksomheder på stribe i en sådan grad, at kommunen har flere arbejdspladser end borgere. Alligevel har man lanceret en ny strategi, som skal gøre det mere attraktivt for startups at skabe eller flytte nye arbejdspladser til kommunen.

Jesper Würtzen, borgmester for Ballerup Kommune

”Vi har mange af de store virksomheder – ikke mindst inden for life science, fintech og IT. Men vi vil også gerne have nogle startups, der kan være med til at føde nye ideer og talent ind i systemet. Vi vil gerne have en god, bred vifte af virksomheder,” siger Jesper Würtzen, borgmester for Ballerup Kommune.

Nye ideer og nye miljøer

Med et stærkt, etableret erhvervsliv, DTU i baghaven og en række co-working space som The Camp, har man allerede nogle særlige vilkår for startups i kommunen. Men mere er på vej: I planen for Ballerups nye bydel, Kildedal, er visionen at tiltrække forskning og startups indenfor tech og life science-området.

”Det er i virkeligheden for at føde vores erhvervsmiljø på den lange bane, at få en større diversitet i vores erhvervsliv,” siger Jesper Würtzen og fortsætter:

”Vi har nogle gode muligheder med stærke videns virksomheder, men der skal også være plads til nye ideer og nye miljøer.”

Brobygger mellem store og små

Kommunen kan ikke tvinge virksomhederne til at oprette deres CVR-nummer i Ballerup, men de kan sørge for de bedste rammer. Blandt andet brobygning mellem nye startups og det etablerede erhvervsliv.

”Vi vil gerne sætte os i midten og forsøge at matche folk og virksomheder, der har fælles interesser. Vi vil gerne være bindeled mellem startups, store virksomheder og vidensinstitutionerne, så både nye og gamle virksomheder såvel som DTU-studerende kan se sig selv i økosystemet,” siger Jesper Würtzen.

Han oplever allerede, at de store virksomheder spiller med på agendaen, og det er da også helt afgørende, hvis målet om at få flere iværksættere ind i det lokale erhvervsliv skal lykkes.

”De store virksomheder vil gerne samarbejde med små og innovative virksomheder, så der kan komme nye ideer ind. Vi har brug for, at de store stiller kvadratmeter til rådighed på favorable vilkår og har lyst til at samarbejde med nye virksomheder. Og der har vi måske nogle gange nemmere ved at åbne døren, end man har som ny iværksætter,” siger han.


Fakta: Erhvervslivet i Ballerup Kommune

  • En række store, danske virksomheder som Novo Nordisk, Top Danmark og KMD hører hjemme i Ballerup Kommune. I alt arbejder mere end 50.000 personer i kommunen, selvom der i kommunen kun bor 22.000 beskæftigede i den erhvervsdygtige alder.
  • Erhvervslivet i Ballerup ligger på en 1. plads med bidrag til Danmarks BNP svarende til 1,2 mio. kr. pr. indbygger.
  • Ballerup Kommune har især mange beskæftigede indenfor life science, fintech og IT.

UGENS STARTUP: