This post is also available in: English
Det danske startup-økosystem er vokset eksplosivt det seneste årti. En millioninvestering til vækst i et startup var for ti år siden noget ret eksotisk. I dag sker det flere gange om ugen – også selvom den risikovillige kapital lige nu holdes tættere til kroppen end tidligere.
De mange investeringer gør det umuligt for os at skrive en artikel om dem alle. Derfor prøve vi nu noget nyt: Sammen med læserne, altså dig, og gode aktører i økosystemet forsøger vi løbende at kortlægge investeringerne som del af en nyligt etableret investeringsdatabase.
Landkortet over startup-investeringer
Initiativet er designet til at give investorer, iværksættere og andre interesserede en forståelse af, hvor kapitalen bevæger sig hen, og hvilke områder, der oplever vækst.
Vi håber på, at initiativet vil være med til at bringe hele økosystemet tættere sammen. Og du kan selv bidrage til databasen og være med til at forme økosystemet.
Kender du til en investering, som ikke allerede er i databasen, kan du skrive til os på Investering@techsavvy.media eller udfyld formen her: Techsavvy Investor
Blandt de seneste investeringer er:
Virtuall – København-baseret Fashiontech startup, som vil gøre det muligt for brands at sælge deres produkter i digitale rum, såsom metaverset. Rejser ca. 6.2M DKK
Proemial – Aarhusiansk AI-startup vil revolutionere måden, vi deler viden på. Rejser 14M DKK
Octarine Bio – Københavnsk startup, som udvikler naturlige farvestoffer og bæredygtige farveteknologier, der potentielt kan revolutionere modebranchen. Rejser 32.5M DKK
Miiskin – København-baseret startup som også leverer patienter til hudlæger frem for blot at effektivisere behandlingen af hudlidelser. Dét er et skifte til en helt ny forretningsmodel og et kommercielt gennembrud. Rejser 2.6M DKK
Relewise – Aarhus-baseret e-handelsplatform har knækket koden til en bedre og mere personlig online brugeroplevelse, ved at analysere forburgeradfærd på millisekunder. Rejser 6M DKK
Du kan se resten af investeringerne på vores hjemmeside her: Investeringer – TechSavvy