Impact-startups er ikke bare kapitalist-venlig altruisme. Nye tal fra Danske Bank viser, at iværksætterne med det gode formål både excellerer i at skabe arbejdspladser og vokser mindst lige så hurtigt som andre tech-startups.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Danske Bank.

Impact-startups vil ændre verden til det bedre, men det går selvfølgelig en smule ud over forretningen. Nogenlunde sådan var opfattelsen i hvert fald for bare få år siden, da Impact-begrebet begyndte at gøre sin entre i startupland. Men hvis ikke den opfattelse allerede er ændret, så er det på tide at gøre det nu.

Rapporten ”State of Nordic Impact Start-ups 2021”, som Danske Bank netop har udgivet, viser nemlig, at impact-startups klarer sig mindst lige så godt som andre tech-startups.

”Da vi startede med at kigge på impact i 2018 gik snakken på, om det gode formål var på bekostning af profitten, men data fra de seneste års udvikler viser, at det ikke er tilfældet. Impact-startups bruger mange af de samme virkemidler som andre startups, og de klarer sig faktisk rigtig godt – på nogle parametre bedre end andre tech-startups,” siger Mikkel Skott Olsen, Head of Digital Platforms and Insights hos Danske Bank Growth & Impact.

De unge virksomheder har vist, at det gode formål godt kan forenes med ambitionen om en stor, lønsom og jobskabende forretning. Ifølge rapporten stod impact-startups for mere end hver tiende jobåbning blandt startups i 2020 – en femdobling på fem år. De tiltrækker 25 procent flere ansøgninger, hvilket giver dem en større mængde talenter at trække på, og så har impact-startups vist sig yderst robuste under corona-krisen. Og i følge Mikkel Skott Olsen er succesen ikke på trods af, men på grund af impact-missionen.

”Verden skriger på de her løsninger. Hvis et impact-startup rammer rigtigt, så bliver det båret frem: Medarbejdere er nemmere at tiltrække, investorer har fokus på impact og regulering og offentlig støtte går også impactens vej,” siger han.


Rapport: State of Nordic Impact Start-ups 2021


Hurtig vækst med impact

Ét af de startups, som har modbevist myten om, at impact-startups ikke kan skalere forretningen hurtigt nok til at være relevant for venture kapital, er Simple Feast. Med sine plantebaserede måltidskasser har virksomheden fået godt fat i det nordiske marked, er i gang med en ekspansion i USA og beskæftiger i øjeblikket over 150 mand. Alt sammen på bare fem år siden starten i 2016.

Undervejs har selskabet rejst cirka 350 mio. danske kroner fra blandt andet VC-fonde, og ifølge Jonas Maltha, general manager for Simple Feast i Norden, har impact-mærkatet været en fordel under vækstrejsen.

”For os er det tydeligt, at vi arbejder med en makrotrend, som de fleste investorer – faktisk alle vi har talt med – støtter. Vi mærker, at de har en mening om, hvad de gerne vil investere i, og de kigger ikke kun på regnskaber. Så der er helt klart en velvilje fra investorerne, som tror på, at impact er fremtiden,” siger han.

Læs også: Impact er blevet et afgørende parameter for investorerne – også i almindelige tech-startups

Mens investorerne for alvor har fået øjnene op for impact, er målet om at skabe sundere og mindre CO2-belastende måltider også en fordel på andre punkter:

”Vi er jo en værdibaseret virksomhed, og det tiltrækker både samarbejdspartnere og medarbejdere, som har ambitioner indenfor bæredygtighed. Det åbner nogle døre hele vejen rundt, og det tror jeg, ville være anderledes, hvis ikke vi havde det værdisæt,” siger Jonas Maltha.

Pengene flyder mod de store problemer

Simple Feast er langt fra den eneste hurtigtvoksende startup i Norden indenfor impact-genren. Faktisk viser rapporten fra Danske Bank, at flere impact- end ikke-impact startups har rejst en Serie A-runde indenfor 36 måneder efter at have været på seed-stage. Helt konkret er det 39 procent af impact-startup mod 19 procent indenfor ikke-impact, hvilket viser impact-startups’ evne til at skalere.

Mængden af kapital, som tilflyder impact-virksomhederne, er vokset voldsomt de seneste år. Rapporten viser, at 34 procent af den venture kapital, som Nordiske startups har fået, er gået til impact-startups, hvor der sidste år blev investeret 1,6 mia. euro – mod bare 100 mio. euro i 2015. I samme tidsrum er mængden af offentlig støtte femdoblet til 106 mio. euro i Norden i 2020.

”Rapporten viser, at impact-mærkattet på få år er gået fra at være en ekstra risikofaktor til at være en ekstra fordel,” siger Mikkel Skott Olsen fra Danske Bank, og peger som forklaring på, at impact-virksomheder ligesom andre succesfulde startups tager udgangspunkt i at løse problemer.

“De går ind med en agenda, hvor de vil løse reelle problemer – problemer som er relevante for os alle sammen. Impact er gået fra at være en niche til noget, som alle forholder sig til i miljøet. Det er selvfølgelig ikke en garanti for, at impact-startups lykkes, men der er flere steder, hvor impact-vinklen giver dem et ekstra skub frem,” siger Mikkel Skott Olsen.


Vil du vide mere om impact-startups i Norden?

…Så afholder Danske Bank et webinar, hvor de gennemgår resultaterne og indsigterne fra rapporten “State of the Nordic Impact Startups”. Webinaret er gratis – men kræver tilmelding her.


 

Store, verdensforandrende forretninger

Svenske Northvolt er blevet et billede på, hvordan store problemer kan føre store forretninger med sig: Siden batteri-virksomheden blev stiftet i 2016, har den nået en værdisætning på mere end 3 mia. euro.

Virksomheden befinder sig da også i den særlige kategori, som kaldes ”Deep Tech Green Growth” i Danske Banks rapport: Impact-virksomheder med stor innovationshøjde, der kræver massiv teknologisk udvikling og typisk et stort fysisk produktionsapparat, men som samtidig er rettet mod store, globale udfordringer og har et unicorn-potentiale.

Et andet eksempel på den type virksomhed er danske Seaborg Technologies, der siden 2014 har arbejdet på at udvikle en ny type atomreaktor. Missionen er altså at løse en af tidens allerstørste udfordringer: CO2-udledning.

”Hvis man snakker om svære udfordringer, som vi gør, så kan man ikke forvente lette løsninger. Hvis der var det, var det jo ikke en udfordring. Vi har en højrisiko case, men også en case med ekstremt potentiale,” siger Troels Schönfeldt, CEO og medstifter af Seaborg Technologies.

Fordi impact-startups tager udgangspunkt i store og verdensomspændende problemer, mener Troels Schönfeldt også, at impact og god forretning hænger uløseligt sammen. For Seaborg Technologies betyder problemets størrelse alene, at virksomheden ikke kan undgå at blive enorm, hvis den lykkes med at udvikle reaktoren til markedet.

”Vores ambition er ikke længere at bygge én reaktor, men at bygge mange tusinde. Kigger man på Sydøstasien alene, som bare er et lille hjørne af verden, så har de brug for 8.975 reaktorer inden 2040, hvis det bare skal erstatte den planlagte udbygning af fossile kraftværker – og så snakker vi en pris, som er langt højere end hele Danmarks statsbudget,” siger han.