This post is also available in: English

De fleste startups er bygget på en trang til at ændre noget – ofte ved at kombinere nye idéer og teknologier. På den måde er startups ikke så forskellige fra de syv såkaldte GTS-institutter i Danmark (kendt som Research and Technology Organizations (RTO) på europæisk plan).

De syv godkendte GTS-institutter er alle en del af den danske indsats for at skabe et innovativt og konkurrencedygtigt erhvervsliv ved at fremskynde udnyttelsen af ny viden og teknologi.

GTS-institutterne leverer forsknings- og udviklingstjenester til virksomheder, herunder startups. Især forskningsintensive projekter og startups kan få meget ud af at få deres støtte, da institutterne har en bred vifte af tekniske kapaciteter, viden og topmoderne faciliteter og udstyr.

GTS-institutterne er virksomheder med et almennyttigt formål, der sælger ydelser på kommercielle vilkår. De modtager cirka 300 mio. kr. om året i offentlig støtte, hvilket svarer til cirka 10 pct. af den samlede GTS-omsætning. Derudover er det også muligt at indgå i et forsknings- og udviklingssamarbejde med GTS-institutter finansieret af danske eller internationale puljer og fonde fx i regi af Innovationsfonden eller EU-programmer.

Beskyt innovationen

GTS-institutterne samarbejder primært med meget innovative og forskningsdrevne virksomheder. Det betyder, at startups, der samarbejder med GTS-institutter, også bør have en klar strategi for deres intellektuelle ejendomsret (IP).

Det omfatter patenter, designbeskyttelse og varemærker. Uanset behovet er der et væld af ressourcer og nyttig vejledning at finde – f.eks. hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

IPR er dog en utrolig kompleks arena, og hvis ansøgningsprocessen er for udfordrende, er det muligt at slå sig sammen med specialiserede rådgivere fra et full-service IP-rådgivningsfirma som Plougmann Vingtoft om hele processen og strategien.


Artiklen er en del af magasinet “The Guide – A comprehensive overview of the Danish startup ecosystem”, som er udgivet af Heyfunding og TechSavvy.media.

Læs hele magasinet her: