You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Nye krypteringsprodukter skal demokratisere databehandling

Martin Boesgaard, Stifter og CEO i PII Guard
@Redaktionen

Kryptering har gjort virksomheder og organisationer i stand til at overføre og gemme data sikkert. Men databehandling af krypteret data har hidtil ikke været muligt uden først at dekryptere data. Det ændrer sig nu med PII Guards unikke krypteringsprodukter.

Kryptering har gjort virksomheder og organisationer i stand til at overføre og gemme data sikkert. Men databehandling af krypteret data har hidtil ikke været muligt uden først at dekryptere data. Det ændrer sig nu med PII Guards unikke krypteringsprodukter.

Data er det nye guld. Et mantra der har hersket siden big data blev en realitet rundt omkring i alle fremadstormende virksomheder. Men dydens sti har vist sig at være særlig smal, når det kommer til at databehandle effektivt og samtidig overholde GDPR-lovgivning, når det kommer til personfølsomme oplysninger.

“Jeg plejer at sige, at dataarbejde og privatliv er ligesom vand og olie – vanskelige at kombinere. Men med vores krypteringsteknologi har vi fundet ud af, hvordan den blanding godt kan gå i spænd, så virksomheder både kan beskytte personfølsomme data og samtidig lave effektiv databehandling,” siger Martin Staal Boesgaard, stifter og CEO i PII Guard.

PII Guard blev stiftet for at løse nogle af de udfordringer, som Martin Staal Boesgaard selv har oplevet gennem sit arbejde med sikkerhed, kryptering og privacy i mere end 20 år. Her har han nemlig gentagne gange oplevet, hvordan sikkerheds- og privacy-krav har gjort det vanskeligt at arbejde med produktionsdata, og set hvordan restriktioner og tunge processer har forsinket og fordyret projekter betydeligt.

Hvis data er guld, så skal det ud af bankboksen

Finansverdenen har ikke været sen til at se potentialet i løsningen. PII Guard tæller nemlig både bank, forsikring, og statslige institutioner blandt deres kunder. På trods af Covid-19 har virksomheden haft et flyvende 2020, hvor de nåede deres salgsmål for hele året, før de gik på sommerferie.

“Salget af licenser er gået over al forventning. Det tror jeg er fordi, vores løsning er unik, og fordi vi løser reelle problemer for virksomhederne, der bruger vores løsning til at overholde GDPR samtidig med, at de kan databehandle. Flere siger, at data er det nye guld, men det er jo ikke så meget værd, hvis det bare ligger gemt væk i en bankboks,” siger Martin Staal Boesgaard.

Og her mener han, at PII Guard har nøglen tl at låse boksen op.

“Når data er beskyttet med vores formatbevarende krypteringsteknologi, følger der færre restriktioner med, og man behøver typisk ikke spørge sikkerhedsafdelingen om lov, før man benytter krypteret data. Samtidigt muliggør vores teknologi, at man kan arbejde på krypterede data på samme måde, som man ellers ville arbejde,” siger Martin Staal Boesgaard.

Man kan eksempelvis forestille sig en medarbejder i et pensionsselskab, der gerne vil undersøge, om der er en korrelation mellem lav risiko for indbrud og hundeejerskab. Med PII Guards kryptering kan sådan en ide meget hurtigere blive til faktisk tal, der kan bekræfte eller afkræfte ideen, fordi dataen kan analyseres, mens den er krypteret.

“Vores kunder oplever, at deres data bliver langt mere værdifuld, når flere medarbejdere kan få adgang til den. Men krav til sikkerhed og beskyttelse af privatliv har hidtil forhindret denne adgang. Det er jo vores mission, at demokratisere data uden at give køb på sikkerheden – at sætte data fri,” siger Martin Staal Boesgaard.

Klassisk kryptering PII Guards formatbevarende kryptering
Egner sig til opbevaring og forsendelse af data.  Egner sig til opbevaring, forsendelse og behandling af data.
Krypterer hele filen samlet.  Krypterer enkelte dataelementer hver for sig. 
Skal låses op med en krypteringsnøgle før det kan databehandles.  Kan databehandles krypteret, da CPR-numre, kreditkort, email-adresser, kontonumre og andre personfølsomme data krypteres 1:1, så eks. et CPR-nummer bibeholder dets DDMMÅÅ-XXXX-format, gyldig dato, m.m.
Hvis samme CPR-nummer går igen flere gange i originalfilerne, vil det blive krypteret ens i den krypterede fil. Dermed bevarer dataposter deres relationer, hvilket gør analyse af den krypterede data mulig.

 

Artiklen er en del af ”Copenhagen Fintech Magazine 2020”.
Du kan læse næste artikel i magasinet her:

Robotinvestorer vokser i popularitet. Men får de hjertet med i investeringerne?

UGENS STARTUP: