Nye tider for robotvirksomhed: Kæmpe investering og ny mand ved roret

Foto: Tiny Mobile Robots / PR

Efter år med eksplosiv vækst står TinyMobileRobots over for en ny fase i deres udvikling. De har skiftet ud på toppen og fået en investering på 100 millioner kroner.

Efter år med eksplosiv vækst står TinyMobileRobots over for en ny fase i deres udvikling. De har skiftet ud på toppen og fået en investering på 100 millioner kroner.

This post is also available in: English

Efter års dedikeret arbejde har Jens Peder Kristensen, stifteren af TinyMobileRobots, taget en meget stor beslutning. I et enigt samarbejde med bestyrelsen, ejerkredsen og ledelsen, har han valgt at overdrage en betydelig del af ansvaret til Daniel Breum, virksomhedens nye CEO og CCO, mens Jens Peder beholder rollen som CTO. 

“Jeg har lært overraskende meget om salg, og det har faktisk været modstræbende, for jeg har længe ledt efter en, som kunne tage sig af det. Nu har jeg endelig fundet Daniel, og jeg føler mig fuldstændig tryg ved at overlade ansvaret for driften til ham,” deler Jens Peder Kristensen med Erhverplus.

Tidligt på markedet og et gigantisk potentiale

TinyMobileRobots, med hovedsæde i Malling syd for Aarhus, har hidtil været førende inden for selvkørende opstregningsrobotter. Med Daniel Breum ved roret, og en investering på 100 millioner kroner fra blandt andet den schweiziske kapital fond emerald ventures, så er fokus nu på at konsolidere virksomhedens position på markedet.

Potentialet er gigantisk, så målsætningen er hurtigst muligt at få overbevist verden om, at de ikke behøver at gå og skubbe rundt med en kridtvogn. Vi kom meget tidligt i markedet med et produkt, og det giver os en række fordele. Det betyder for eksempel, at vores teknologi er suverænt mest moden. Men der er selvfølgelig andre virksomheder, formentlig også større og mere veletablerede, som kigger på det her segment, og konkurrencen skal nok blive større,” udtaler Daniel Breum til Erhvervplus.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY