Artiklen er udarbejdet i samarbejde med acceleratorprogrammet GreenUp.
CO2-udledningen skal ned, og en markant del af løsningen skal findes i nye teknologier. Netop derfor er accelerator-programmet GreenUp sat i verden: For at hjælpe unge startups og deres nye, CO2-besparende teknologier med at indtage verden, så de for alvor kan gøre en forskel.
”Vi vil gerne slå et slag for klimaet. Der er brug for at understøtte, at vi får flere climate tech-startups, og at de kommer ud over rampen,” siger Steen Donner, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More for DTU Science Park.
Sammen med Industrien Fond og The Footprint Firm står DTU Science Park bag Greenup-programmet, som er det mest ambitiøse program for klima-startups i Danmark til dato. Et usædvanligt langt program for startups, som strækker sig over hele 20 måneder.
”Traditionelle programmer er typisk 3 til 6 måneder. Det er sådan set fint i mange sammenhænge, men når vi ser den her type startups, som laver mere kompliceret teknologi, så synes vi ikke, det er nok. Samtidig giver det lange forløb os mulighed for at fortsætte med at støtte dem hele vejen – indtil de har struktur på forretningen og er klar til at skalere internationalt,” siger han.
Målet er nemlig, at de virksomheder, som slipper gennem nåleøjet til forløbet skal gå fra startup til gearup til scaleup, så de er klar til det internationale marked og en serie a-investering, når forløbet er slut.
Fuld fokus på udvikling
GreenUp sigter efter unge klima-startups med et skalerbart koncept, innovationshøjde og ikke mindst potentiale til at reducere CO2-udledningen. Har de en fungerende prototype, et stort markedspotentiale og et stærkt team, skal det omfattende forløb nok facilitere modningen mod international skalering.
”Problemet som startup er altid, at man ikke har ressourcer. Det løser vi her. De får jo simpelthen en horde af ressourcer tilknyttet. I 20 måneder kan de teknisk set sige, at selvom teamet kun er på 3-4 mand, vil de reelt være flere. Og det er alt fra advokater, revisorer og patentspecialister til it-folk, markedseksperter og salgsfolk. De får adgang til alle mulige eksperter og kompetencer af forskellige art,” siger Steen Donner.
Programmet vil så vidt muligt hjælpe med at fjerne de forhindringer, der står i vejen for, at den gode ide kan spire. Blandt andet ved at give deltagerne en start-investering på op til 1 mio. kroner, så de har tid til at udvikle virksomheden uden at skulle tænke på at rejse kapital.
”Vores erfaring er, at alle startups bruger afsindig meget tid på at rejse penge – mellem 30 og 50 procent af deres tid. Det ligger der selvfølgelig også noget virksomhedsudvikling i, men det står alligevel ikke helt mål med, hvor meget tid man bruger på det. Derfor vil vi meget gerne have, at de har noget runwayEn start-up runway er den periode, hvor en virksomhed kan fortsætte driften med den likviditet eller kapital, den har til rådighed, når man tager den månedl... More, når de starter i programmet,” siger Steen Donner.
Fakta: GreenUp
- GreenUp er et ambitiøst acceleratorprogram målrettet startups, som bidrager til at sænke CO2-udledningen.
- Deltagerne får direkte sparring fra eksperter i alt fra jura og revision til forretningsudvikling og salg. Derudover tilbyder programmet en up-front investering på op til 1 mio. kroner, så iværksætterne ikke skal bruge for meget tid på at rejse kapital.
- Programmet holder fast i deltagerne væsentligt længere end andre programmer. Målet er, at deltagerne over 20 måneder skal nå hele vejen til scaleup-fasen, så de efter forløbet kan skalere internationalt og er klar til en serie a-investering.
- Ansøgningsfristen til forløbet er 1. marts 2021.
Ansøg GreenUp-acceleratoren her!
Succesfuld forretning er godt for klimaet
Det første kuld GreenUp-deltager bliver fundet, umiddelbart efter ansøgningsfristen den 1. marts. Og når kuldet om næsten to år har været gennem forløbet, håber Steen Donner, at det har gavnet både forretning og klimaet.
”Vi er drevet af et koncept, der kan skabe et stort klimaaftryk ved at skabe en stor virksomhed.
For hvis ikke det bliver en god forretning, laver de heller ikke noget klimaaftryk. Derfor kigger vi på reduktionspotentiale, men så sandelig også på forretningspotentialet,” siger Steen Donner.
Med succesfulde, grønne iværksætterhistorier som Too Good To Go, Heliac, og Green Mobility har man i Danmark set konjunkturerne af, at der også i startupland bliver rykket på den grønne agenda. Og GreenUp håber, at programmet kan være med til at sætte yderligere skub i den bevægelse.
”Det er vi jo nødt til – det er last call nu. Vi ved godt, at vi ikke kommer i mål med Paris-aftalen uden ny teknologi. Derfor er vi jo nødt til at understøtte, at der er nogen, der kommer ud med nogle gode ideer, og prøver at gøre noget godt for klimaet. Og kan det så samtidig betyde kæmpe eksportindtægter, er det jo super fedt,” siger Steen Donner.