Robotterne kommer og nyt center skal give virksomheder adgang til den viden, der kan gøre udfordringen til en upside.

De fleste er enige om, at kunstig intelligens kommer til at ændre vores liv dramatisk i de kommende år. Ifølge en McKinsey rapport kan eksisterende teknologier allerede automatisere 45 procent af de opgaver, som mennesker i dag bliver betalt for at udføre. Alligevel har mange virksomheder stadig ikke en AI-strategi, men det vil det nye center Danish Centre for Applied Artificial Intelligence hjælpe dem i gang med.

“Vi ønsker at lave en AI-helpdesk, der kan vise virksomheder, hvordan de kan få gavn af at anvende kunstig intelligens i deres virksomheder i dag. Der er en stor efterspørgsel, og vi vil give adgang til de processer, der kan understøtte virksomhederne. Målet er at skabe en solid AI-yngleplads for danske virksomheder,” siger Flemming Adsersen, COO for Danish Centre for Applied Artificial Intelligence.

Læs også: Inden for fem år vil flere maskiner end mennesker tale sammen

Centret åbnede officielt i maj, og en professor og de bedste ph.d’er på feltet vil blive tilknyttet centret. I august vil de første virksomheder flytte ind i centrets lokaler i København og begynde at lære, hvordan deres forretning kan få gavn af kunstig intelligens.

Nem adgang til den bedste viden

Centret går ikke op i, hvilken industri de tilknyttede virksomheder kommer fra. De går kun op i de metoder, der bruges til at træne de algoritmer, der driver den kunstige intelligens.

“Det er ligemeget, om du ønsker at forudsige trafikpropper eller tælle fugle over en lufthavn. Det er de samme kompetencer, der skal bruges, og derfor giver det mening at arbejde på tværs af brancher,” siger Flemming Adsersen.

Skal ikke være en inkubator

Centrets mål er ikke at blive en inkubator for nye startups, men at hjælpe små- og mellemstore virksomheder med at opnå den innovationskraft, de har brug for for at komme på digitaliseringssporet.

“I stedet for at fokusere på de jobs som kunstig intelligens kommer til at overtage, skal virksomheder begynde at fokusere på at flytte deres eksisterende jobs over på digitaliseringssporet, hvor de kan skabe nye jobs og øge indtjeningen ved hjælp af kunstig intelligens,” siger Flemming Adsersen.

På kort sigt er målet at få ti virksomheder til at flytte ind i det nye center, men på sigt vil der være plads til 30.

Offentlig bigdata og andelsbevægelsen

Centret er placeret i København, hvor det kan trække på AI-kompetencer fra Alexandra Instituttet og erfaringerne som Greater Copenhagen har i at danne clusters.

“Det giver mere mening at placere centeret i København end Barcelona eller London. Vi kender metoderne og har dyrket dem, og vi har al infrastrukturen lige om hjørnet, de skal bare bindes sammen, så vi får føringen på Industri 4.0,” siger Flemming Adsersen.

Læs også: Video: Overtager botterne journalisternes arbejde?

Med tech-giganter som IBM i nabolaget og de store mængder af gratis og velorganiseret offentlig data, der er tilgængelig i Danmark, er ingredienserne for at få en succes til stede. Men hvis centret skal opnå sit mål om at blive et epicenter for AI, kræver det samarbejde mellem myndighederne og virksomhederne i centret samt en ny model til at drive innovationen.

“Den offentlige data er velorganiseret, men vi har ikke været så gode til at sætte den fri. I sig selv er data ikke værdifuld – det er den først, når den bliver brugt i en algoritme,” siger Flemming Adsersen.

Skal trække på den danske andelstankegang

I den fælles indsats for at sætte dataen fri gennem nye AI-algoritmer mener han, at centret kan trække på den danske andelstankegang.

“Vi arbejder på en model med delt ejerskab mellem de virksomheder, som bidrager til en algoritme. For det meste vil den samme algoritme kunne bruges til at løse forskellige problemer, og med en “result-as-a-service”-model kan andelshaverne få en bid af indtjeningen, hver gang deres algoritme bruges til at løse et problem,” siger Flemming Adsersen:

“Vi ved allesammen at kunstig intelligens kommer til at harmonisere og konsolidere industrier og roller, så lad os samarbejde om at bruge den danske arv – andelsbevægelsen – til at dele data på en måde, som kommer os alle sammen til gode. På den måde kan vi finde ud af, hvad vi alle sammen skal leve af i fremtiden.”