Mere end 200 talenter var samlet til Masters of AI & Machine Learning 2018.

Til Masters of AI and Machine Learning 2018 fortalte eksperter fra erhvervslivet og universiteter om, hvorfor flere unge bør overveje en fremtid indenfor machine learning og kunstig intelligens.

Pensionsmodne babyboomere og nye teknologier udgør tilsammen en perfekt talentstorm, der nærmer sig digilands kyster med orkanhastighed. En storm som ikke lader sig mærke af traditionelt kystværn. Istedet skal en af løsningerne – formentlig – findes dybt inde i orkanens øje.

Det foreslås nemlig, at nye teknologier som kunstig intelligens og machine learning kan afhjælpe manglen på talenter. På den ene side kan teknologierne overtage rutinefunktioner i et job, og samtidig gøre arbejdsledere dygtigere til at fastholde deres ansatte.

Det kan synes som et cirkulært argument, men for at løse talentudfordringen kræves talenter. Indenfor machine learning og AI er der stor efterspørgsel. Det var fokus for “Masters of AI and Machine Learning 2018” – et event, hvor mere end 200 af fremtidens medarbejdere indenfor machine learning og AI var samlet under samme tag.

De skarpeste hjerner fra erhvervslivet og forskningsinstitutioner indtog scenen for at forklare, hvorfor fremtidens rockstjerner ikke står på en scene, men i stedet skal findes bag computerskærme med tastaturet som instrument. 

Forsker: “Abstraktionsnivauet stiger dramatisk”

Thomas Hamelryck er til daglig med til at udvikle morgendagens talenter på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet. Da han indtog scenen forklarede han, hvordan machine learning har udviklet sig hastigt over de senere år.

“For få år siden bestod et typisk machine learning-projekt af flere tusinde linjer af kode. Men i dag kan selv komplicerede machine learning-opgaver klares på få hundrede linjer takket være innovation indenfor både softwareudvikling og computerkraft,” sagde Thomas Hamelryck og fortsatte:

“Det betyder, at der bliver trukket større veksler på computerkraften. Med andre ord kan man sige, at vi står ansigt til ansigt med stigende niveauer af abstraktion. Som den britiske filosof, Bertrand Russell, sagde: ‘Abstraction, difficult as it is, is the source of practical power’. Derfor stiger mulighederne for anvendelsen af machine learning som metode og de praktiserendes evner dramatisk i disse år.”

Thomas Hamelryck. Foto: Erika Svensson.

Den hellige gral indenfor machine learning

Generelt kan studerende indenfor STEM-områderne se frem til uanede jobmuligheder, men det gør sig især gældende indenfor machine learning og kunstig intellingens. Ifølge arrangørerne af eventet er en af udfordringerne, at unge mennesker ikke er klar over det.

Caspar Aleksander Bang Jespersen arbejder til dagligt for høreapparat-virksomheden, Widex. Han arbejder til dagligt med machine learning og var med på dagen for at blive inspireret. 

“Jeg synes især, det er interessant at træne digitale modeller til at opføre sig som menneskelige eksperter og være i stand til at skalere den viden udi større systemer, eller at bringe den viden ind på områder, hvor menneskelig ekspertise kan være for dyr. At bygge modeller, der er bedre til en specifik opgave end mennesker, er den hellige gral for mig,” siger Caspar Aleksander Bang Jespersen.

Ovidiu Garvasuc er til daglig softwareudvikler ved telecom-virksomheden, Enghouse Networks. Han fremhævede, hvordan fremtidens talenter kan se frem til at få ansættelser indenfor en række sektorer.

“Netop nu konvergerer softwareudvikling og databehandling på tværs af alle vertikaler ligefra medico, marketing og transport, så der er ingen tvivl om, at det er fremtiden for computer science. Med min baggrund som ingeniør er det naturligt for mig at undersøge, hvordan vi forstår data endnu bedre,” sagde Ovidiu Garvasuc.

Bilagscan afholdt “Masters of AI and Machine Learning 2018”. Startuppet benytter selv machine learning i deres service, der letter arbejdsgangene omkring bilag for dets kunder.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.