This post is also available in: English
Fra efteråret 2024 åbner dørene for et nyt life-science hub på Aarhus universitet. Der bliver taget spritnye og topmoderne faciliteter i brug, som skal strømline forløbet fra forskning til forretning. Det sker efter, at der siden 2015 er der blevet smidt intet mindre end to milliarder investeringskroner i innovative forskningsprojekter, som har udviklet sig til farma-, biotek- og medicovirksomheder.
Læs også: Alle fakulteter på Aarhus Universitet får sin egen innovatør – TechSavvy
”Virksomheder, som vokser ud af universitetets forskning, er i sagens natur videnstunge, og de lever af at kommercialisere deres dybe faglige indsigt. Derfor betyder det enormt meget, at universitetet nu har mulighed for at huse nogle af sine egne spinout-virksomheder midt på campus, hvor de kan være tæt på fagmiljøerne og der, hvor den nyeste viden hele tiden produceres,” fortæller Innovationsprofessor ved Institut for Biomedicin, Claus Elsborg Olesen, til Aarhus Universitet og fortsætter med at give det nye initiativ roser med på vejen:
”I opstartsfasen vil det for mange life science-selskaber være yderst attraktivt at kunne flytte ind i fuldt funktionsdygtige laboratorier. Samtidig vil den centrale placering skabe optimale betingelser for at indgå samarbejder med forskerne på f.eks. Institut for Biomedicin og Institut for Molekylærbiologi og Genetik og derved skabe synergi til gavn for alle parter.”
Det nye hub kommer til at udgøre 600 m² moderne kontorer og laboratorier, som vil være placeret ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik.