You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Søren Nielsen, talsperson og medstifter FGC

Nyt nationalt initiativ skal hjælpe danske vækstvirksomheder ud i verden

Søren Nielsen, talsperson og medstifter af Founders Growth Club, der netop er lanceret med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Founders Growth Club, der netop er lanceret med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, skal hjælpe danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er) med at skalere internationalt. Initiativet involverer 40 erfarne iværksættere, der deler deres viden med 100 udvalgte scaleups. Målet er at skabe flere globale danske erhvervssucceser.

Founders Growth Club, der netop er lanceret med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, skal hjælpe danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er) med at skalere internationalt. Initiativet involverer 40 erfarne iværksættere, der deler deres viden med 100 udvalgte scaleups. Målet er at skabe flere globale danske erhvervssucceser.

Danmark halter efter vores nabolande, når det gælder om at skabe vækstvirksomheder og få dem til at vokse i udlandet. Det skal et nyt initiativ ændre på. Den 1. maj 2025 blev Founders Growth Club (FGC) lanceret som en national indsats for at støtte danske scaleups i deres internationale vækstrejse.

Erfarne iværksættere skal løfte nye scaleups

Founders Growth Club har samlet 40 danske iværksættere, der tidligere har haft succes med at skalere deres virksomheder uden for landets grænser. De vil i regi af FGC fungere som mentorer og sparringspartnere for 100 ambitiøse vækstvirksomheder gennem netværksaktiviteter, individuel rådgivning og viden om alt fra international ekspansion til rådgivning om børsintroduktion.

Et konkret mål for initiativet er, at 75 af de deltagende virksomheder inden for tre år skal være aktive på mindst to udenlandske markeder. Derudover forventes mindst én virksomhed at blive børsnoteret i Danmark i samme periode.

Fra fintech-succes til aktiv mentor

Blandt de erfarne founders i netværket er Rune Mai, som tidligere har stiftet fintech-virksomhederne Spiir og Aiia. Han solgte Aiia til Mastercard i 2021 og ser nu frem til at dele sine erfaringer med næste generation af danske scaleups.

”Jeg ved, hvor stort behovet er for at kunne spare med nogen, der har prøvet det før. Vi skal gøre meget mere for at bevare Danmarks position som et videns- og innovationsland. Iværksætteri er en vigtig brik i det spil, og vi skal hæve niveauet og skærpe indsatsen. Det skal også prioriteres på Christiansborg, for det er vores mulighed for at skabe arbejdspladser og øge vores BNP,” siger Rune Mai, der i dag er aktiv investor og sparringspartner, i en pressemeddelelse.

Danmark sakker bagud
Selv om antallet af danske højvækstvirksomheder ifølge tal fra Danmarks Statistik stiger, er antallet stadig lavere end gennemsnittet i EU og landene omkring os. 

Mens andelen af højvækstvirksomheder i Sverige ifølge Eurostat og OECD ligger på 15,7 pct. og 13,1 pct. i Finland, ligger andelen i Danmark på kun 10,2 pct. en del under gennemsnittet som er 11,9 pct. for EU-landene.

Internationalt udsyn skal styrkes

Søren Nielsen, senior manager i Canute by Thursday, er blandt initiativtagerne til FGC, og som selv har skaleret flere virksomheder til udlandet, og underviser i fundraising og international skalering på CBS, peger på, at det er afgørende for Danmarks vækst og konkurrenceevne, at flere virksomheder formår at vokse sig store.

“Vi skal støtte så mange danske vækstvirksomheder som muligt i deres internationale vækst. Danske iværksættere skal have modet til at tænke globalt. Ved at samle nye vækstvirksomheder og give dem adgang til dem, der allerede har haft succes, kan vi skabe flere danske globale vindere,” siger han.

Kun 2 pct. af store virksomheder i Danmark (med over 250 ansatte) er under 10 år gamle. Til sammenligning er tallet 20 pct. i USA.

Kanpla blandt de første deltagere

En af de virksomheder, der har fået adgang til FGC’s netværk, er softwarevirksomheden Kanpla, der digitaliserer og automatiserer arbejdsgange i kantiner og allerede er til stede i 12 lande. Kanpla blev for nylig anerkendt på Forbes’ 30 Under 30-liste i kategorien Teknologi i Europa. I maj 2025 tager virksomheden næste skridt med en ekspansion til det amerikanske marked.

”For mange vækstvirksomheder er den største udfordring at begrænse kompleksiteten under skalering og samtidig fastholde fokus på det, der skaber reel forretningsværdi. Derfor er det både inspirerende og lærerigt at høre erfaringer fra andre erfarne iværksættere, der allerede har været igennem rejsen. Det er imponerende, når nogen frivilligt stiller deres tid og viden til rådighed for andre,” siger Jonas Gøttler, medstifter og COO i Kanpla.

Opbakning fra centrale aktører

Dansk Industri (DI) har tidligere anbefalet, at danske vækstselskaber får støtte til at vokse internationalt, da netop adgangen til udenlandske markeder er en af de største udfordringer for danske scale-up virksomheder: 

”Hvis vi skal have flere vækstraketter, skal de have hjælp til international skalering fra nogen, der har prøvet det før. Det her er noget, som vi længe har kunnet se, mangler i vores økosystem,” siger Sine Linderstrøm, Chef for SMV og Iværksætteri i DI, der bl.a. sammen med EIFO er partner på projektet.

Krav og adgang til Founders Growth Club
Det er gratis at blive medlem af Founders Growth Club. Kravene for at blive medlem er, at det er en scaleup-virksomhed med en årlig omsætning på mindst 10 mio. kr., som har rejst minimum 10 mio. kr. i funding, har minimum 10 ansatte og en skalerbar forretningsmodel. 

UGENS STARTUP: