You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Nyt Odense-event samler startups og investorer under afslappede rammer

@Redaktionen

Det bliver med forenede kræfter, når Preflight Odense, SDU Startup Station, EIFO og Syddanske Forskerparker for første gang afholder match-eventet Capital Connect.

Det bliver med forenede kræfter, når Preflight Odense, SDU Startup Station, EIFO og Syddanske Forskerparker for første gang afholder match-eventet Capital Connect.

Det har vist sig at være en stor succes i Aarhus. Og nu kommer begivenheden også til Odense.

Match-eventet Capital Connect afholdes nemlig for første gang på Fyn i et samarbejde mellem PreFlight Odense, SDU Startup Station, EIFO og Syddanske Forskerparker.

Missionen er at styrke båndene mellem innovative startups og potentielle investorer, VC’er og andre kapital- og finansieringsaktører. Ved at slå kræfterne sammen som organisationer, kan man skabe endnu flere gode succeshistorier og vækstrejser fra det odenseanske startupøkosystem, forklarer Morten Johansen Wind, projektleder i PreFlight Odense.

”I stedet for, at vi laver hvert vores arrangement, så samler vi kræfterne og kombinerer vores netværk, så vi kan skabe flere gode møder mellem tidlige startups og relevante investorer.”

Det er dog ikke meningen, at Capital Connect skal ligne alle andre pitchevents, hvor iværksætterne præsenterer og investorerne stiller spørgsmål ved håndsoprækning. Tanken er snarere at facilitere en masse forskellige møder og sparring i afslappede rammer.

”Vi vil gerne facilitere det simple møde og invitere til nogle gode, åbne snakke. Så hverken iværksættere eller investorer skal gøre andet end at møde op,” fortæller Morten Johansen Wind.

Capital Connect bliver afholdt hos Syddanske Forskerparker den 6. marts 2025 fra kl. 10 til 12.

Om arrangementet

  • Vil du høre mere om arrangementet, kontakt: Morten Wind 4888 0327
  • Følg med på PreFlight Odenses Linkedin (2) PreFlight Odense: Oversigt | LinkedIn
  • Capital Connect samler flere aktører i det odenseanske startup økosystem
UGENS STARTUP: