You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Nyt samarbejde giver iværksættere billigere betalinger og hurtigere udbetaling

Betalingsudbyderen Yourpay og iværksætternetværket Startup Central vil sammen gøre det nemmere, hurtigere og billigere for iværksættere at modtage betalinger.

Betalingsudbyderen Yourpay og iværksætternetværket Startup Central vil sammen gøre det nemmere, hurtigere og billigere for iværksættere at modtage betalinger.

Rigtig mange iværksættere får på et tidspunkt brug for en digital løsning til at modtage betaling for deres varer eller ydelser. Men det kan være en udfordring at finde vej i junglen af udbydere, gebyrer og udbetalingstider. Det mener man i hvert fald hos iværksætter-netværket Startup Central, som gennem tre år har hjulpet grønne iværksættere med at gøre ide til virkeligheden gennem en kombination af sparring og fordelsklub.

”Vores medlemmer har en klassisk pain med at modtage betalinger. En betalingsløsning er for det første svær at få, og når man så har den, kan det være svært at få pengene udbetalt hurtigt nok,” siger Anders Fogh, som er stifter af Startup Central.

Læs også: Ugens Startup: Startup Central vil være iværksætternes perfekte startpakke

Som ung, fremadstormende virksomhed, kan den rigtige betalingsløsning være helt afgørende. Det er nemlig ikke noget sjældent syn, at en iværksætter må dreje nøglen om, fordi de ikke får betaling og dermed penge på kontoen hurtigt nok.

For at løse den udfordring har Startup Central indgået et partnerskab med betalingsudbyderen Yourpay, som tilbyder netværkets medlemmer hurtig oprettelse, lave gebyrer og udbetaling på bare tre bankdage.

”På den måde bliver det nemmere at være iværksættere. Med det samarbejde vi har skabt her, kommer pengene hurtigere til iværksætterne,” siger Anders Fogh.

Anders Fogh, stifter og CEO i Startup Central.

Netværket er sikkerheden

Som iværksætter er det ikke unormalt at vente 10 dage fra en betaling fra kunden er gennemført til at betalingsudbyderen har overført pengene og de står på virksomhedskontoen. Og fra udbyderens synspunkt er der selvfølgelig også en god grund til, at pengene ikke bare overføres øjeblikkeligt.

”Der er ofte risiko ved at sætte iværksættere ned i udbetalingstid, for vi ved ikke, hvad der kommer af indsigelser, eller om deres forretning eksempelvis overlever næste covidbølge. Derfor er det normalt at sige 10 dages udbetaling, og vil man så have en lavere udbetalingstid, betaler man som regel en højere afgift til gengæld,” forklarer Simone Chimera, som er COO i Yourpay.

Men gennem samarbejdet med Startup Central tilbyder Yourpay både iværksætterne øjeblikkelig opretning, lave gebyrer og udbetaling på kun tre dage. Selve samarbejdet giver nemlig betalingsudbydere en tro på iværksætterne som gør, at Youtpay tør løbe risikoen.

”Vi stoler på, at når vi gør det med Startup Central som partner, så arbejder vi med iværksættere, der er seriøse og går all-in. Fordi de er medlemmer, får de den relevante sparring, som gør, at vi tør tro på, at de vil lykkes med deres mission,” siger Simone Chimera.

Simone Chimera, COO i Yourpay.

Værdi for iværksættere og for samfundet

Samarbejdet er selvfølgelig ikke altruisme. Det skal også styrke forretningerne Yourpay og Startup Central.

Yourpay er på syv år vokset fra selv at være et lille startup til at være Danmarks andenstørste udbyder af betalingsløsning med 65.000 kunder, og virksomheden har netop modtaget en europæisk betalingsstitutet tilladelse fra Finanstilsynet. Derfor banker virksomhedens hjerte også for iværksætterne, og gennem samarbejdet med Startup Central håber de, at kunne gøre en forskel.

”Alle skal have råd og ret til at være iværksættere. Det her gør det så nemt som muligt at komme i gang, og begge partnere har taget et valg om, at vi tror på iværksætterne,” siger Simone Chimera fra Yourpay.

På samme måde har Startup Central sat sig selv i verden for at være noget for iværksætterne. Og under corona-krisen har stifteren ikke været imponeret over regeringens indsats overfor iværksættermiljøet.

”Det handler om at få pengene ud og arbejde i samarbejdet. Mere likviditet er afgørende for iværksættere lige nu. Regeringen kan ikke finde ud af at støtte iværksættere, men det vi gør nu, er at give iværksætterne deres penge så hurtigt og nemt som muligt. Så de kan få kapital på hånden og skabe noget, der giver værdi for dem selv og samfundet,” siger Anders Fogh.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY