You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Nyt socialt medie fra Nordjylland: Tjen penge på at dele din yndlingsmusik

Bo Ofcourse, som er stfiter af det nye sociale medie Bynoi, regner med en million brugere, inden året er omme.
@Redaktionen

Et nyt, socialt underholdningsmedie fra Danmark gør det muligt for brugerne at tjene penge på at anbefale musik, film eller spil. Og ambitionerne er store: Startuppet bag regner med en million brugere, inden året er omme.

Et nyt, socialt underholdningsmedie fra Danmark gør det muligt for brugerne at tjene penge på at anbefale musik, film eller spil. Og ambitionerne er store: Startuppet bag regner med en million brugere, inden året er omme.

Til dem, der altid er først i biografen, forrest til koncerten og har læst bestselleren, inden tryksværten er tør, er der nu en mulighed for at tjene ekstra lommepenge på sin kulturelle viden. Det nye sociale medie Bynoi betaler nemlig brugerne alt efter, hvor mange opslag med kulturanbefalinger de poster, og hvor mange der følger anbefalingen.

Bynoi gør det nemt at oprette visuelle link direkte til indhold og værker fra alle tænkelige streaming-, sociale- og nyhedsplatforme i hele verden. Dermed er Bynoi et effektivt redskab for kunstnere, gamere og influencere, der ønsker at få sit indhold bredt ud.

“Vi har overstået betafasen og fået luget ud i børnesygdommene og rettede en masse ting til på baggrund af input fra vores 15.000 brugere. Nu er vi klar til at gå på markedet, og vi er megaspændt. Der er en masse mennesker derude, som er trætte af at scrolle Netflix igennem for at finde en god film. Hvis en ven anbefaler en film, er det meget nemmere at vælge. Det er disse mennesker, vi henvender os til,” siger Bo Ofcourse, stifter af Bynoi.

Points for likes, minuspoints for porno

Hos det lille nordjyske selskab er ambitionerne høje. Virksomhedens erklærede mål er at nå en million bruger verden over i år. Midlet til at nå denne kritiske masse er virksomhedens afbetalingsmodel.

Som man kender det fra andre sociale medier, kommer indtægten fra reklamer, men hver måned giver Bynoi 25 procent af omsætningen tilbage til brugerne. Pengesækken bliver fordelt alt efter, hvor mange point, man har sparet op i de seneste 30 dage.

“Vores DNA i Bynoi er at fremme lovligt indhold, og derfor belønner vi en bruger med point, hver gang vedkommendes link bliver liket eller klikket på. Det skal engagere brugerne til at poste og til at gøre sig umage, når de poster indhold. Hvis man derimod linker til ulovligt indhold eller til porno, får man minuspoint. På den måde nudger vi brugerne til at gøre Bynoi så værdifuldt som overhovedet muligt,” siger Bo Ofcourse.

Retfærdigt med betaling for data

Fra akademisk hold imødeses lanceringen af det nye sociale medie med afmålt skepsis. Jakob Linaa Jensen har forsket i sociale medier i 20 år, og han har set mange projekter falde til jorden. Dog har han aldrig hørt om Bynois betalingsmodel før.

“Lige siden Facebook fik sit gennembrud i 2008, er jeg blevet spurgt, hvad det næste store sociale medie bliver, men Facebook er altså stadig den største film- og billeddelingsside i verden. Det er svært at få brugernes øjne op for noget nyt. Når det er sagt, synes jeg, at det er meget specielt, at Bynoi vil betale brugerne på den måde. Det er en retfærdig grundholdning at betale brugerne for at få adgang til deres data,” siger Jakob Linaa Jensen, der er centerleder for Medier og Innovation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

UGENS STARTUP: