You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Nyt startup-mekka snart klar til at slå dørene op: Få et smugkig indenfor

Selvom den officielle åbning først er på torsdag den 21. november, er flere af de nye beboere allerede flyttet ind hos INCUBA Next. Få et kig indenfor i det innovative højhus, der vil styrke vækstambitionerne i Aarhus.

Selvom den officielle åbning først er på torsdag den 21. november, er flere af de nye beboere allerede flyttet ind hos INCUBA Next. Få et kig indenfor i det innovative højhus, der vil styrke vækstambitionerne i Aarhus.

This post is also available in: English

Torsdag den 21. november 2024 slår INCUBA Next officielt dørene op på Katrinebjerg. Med sine 22.000 ekstra kvadratmeter er INCUBA Next en stor udvidelse af forskerparken og tilbyder nu i alt 35.500 kvadratmeter dedikeret til IT, tech og cyber. INCUBA Next er designet som en inspirerende ramme for innovation med tagterrasser, loungeområder, en bistro og topmoderne konferencelokaler.

Læs også: Aarhus sætter gang i startups med internationale ambitioner – TechSavvy

Selvom den officielle åbningsdag er lige om hjørnet, er flere virksomheder allerede flyttet ind. Blandt de første lejere finder man softwarevirksomheden Kvantify, som arbejder med banebrydende løsninger inden for kvanteteknologi.

”Økosystemet i INCUBA har en rigtig stor betydning for os, og vi har virkelig været glade for at have den tætte kontakt til andre virksomheder – både dem, der er samme sted som os, og dem som er lidt længere fremme i processen med at vokse som selskab, og vi kan lære af dem alle. Derfor ser både jeg, mine medstiftere og vores medarbejdere frem til at flytte ind i INCUBA Nexts lækre lokaler, hvor vi fortsat vil være en del af det software-økosystem, som arbejder på fremtidens teknologier,” siger Nikolaj Zinner, co-founder og CQO i Kvantify.

De øvrige virksomheder som allerede nu har startet dagligdagen i INCUBA Next er Partisia, Scalgo, Coana og STMicroelectronics har også etableret sig i INCUBA Next. 

Vil skabe de optimale rammer

Kombinationen af etablerede teknologivirksomheder og vækstparate startups skal styrke synergierne i byens økosystem. Og åbningen af INCUBA Next skal cementere Katrinebjerg sin position som Danmarks største dedikerede innovationsmiljø inden for IT og tech. INCUBA Next skal ikke blot være en bygning, men et samlingspunkt for visionære virksomheder og fremtidens teknologiske løsninger.

Læs også: Ny mand i spidsen for INCUBA: Fokus på udvikling af spinouts, startups, og scalelups – TechSavvy

“Med INCUBA Next tager vi endnu et stort skridt mod at skabe optimale rammer for teknologi- og softwarevirksomheder med vækstambitioner. Vi fejrer ikke bare en fysisk udvidelse, men en strategisk investering i fremtiden, hvor vi kan tilbyde fremragende faciliteter, der matcher virksomhedernes høje ambitioner. Vi ser frem til at holde en stor fest og fejre åbningen sammen med alle de virksomheder i INCUBA, der gennem de sidste to år har været tålmodige naboer til byggeriet,” siger Jacob Doktor Mogensen, der er administrerende direktør i INCUBA.

Den officielle åbning af INCUBA Next markeres torsdag eftermiddag med en åbningsfest med foreløbigt 500 tilmeldte gæster, der blandt andet får adgang til den 360 graders udsigt over Aarhus på 7. og 18. Etage.

Smugkig indenfor hos INCUBA Next

Fakta om INCUBA Next

• 18 etager og 22.000 kvm., heraf 4.000 kvm parkeringskælder. Herudover udvendige tagterrasser på i alt 1.400 kvm.

• INCUBA Next er koblet på som en udvidelse af det nuværende INCUBA på Katrinebjerg, der i dag tæller ca. 60 virksomheder på 12.000 kvm., blandt andre Microsoft, Trackman, DXC Technology, Mindway AI, Databricks, Oscilla m.fl.

• Virksomhederne Coana, Kanda, Better Collective, Crowdstrike, Kvantify, Partisia, Scalgo, STMicroelectronics og Erhvervshus Midtjylland er allerede flyttet ind i INCUBA Next

• INCUBA Next er certificeret efter DGNB Guld-standarden

• Bygningsdesign: AART Architects og ADEPT

• Bygherrerådgiver: Rambøll Danmark A/S med AART Architects som arkitektfaglig konsulent

• Totalentreprenør: A. Enggaard A/S med COWI og ADEPT som rådgivere

UGENS STARTUP: