Øjenåbnende forskning: på Aarhus universitet håber man at kunne give blinde synet tilbage

This post is also available in: English

Asbjørn Cortnum Jørgensen har på 25 år dedikeret sit liv akademisk forskning. Opvokset i Tyskland med, Danske forældre, startede han livet i Neuss, nær Køln og Düsseldorf. Han har en kandidatgrad molekylær medicin, motiveres af at finde innovationen i at krydse faglige grænser, hvorfor han kastede sig ud i en ph.d. ved Institut for Elektro- og Computerteknologi. Her skulle han hurtigt skullet lære en masse om programmering og solceller – fagområder der var ukendte territorier for ham.

Ph.d.-studerende Asbjørn Cortnum Jørgensen anvender griseøjne fra Danish Crown til at teste mikroskopiske solceller, og er motiveret af at udforske det ukendte og muligheden for selv at kunne drive et forskningsprojekt.

Krydsfeltet er endt ud i et projekt, der har fået vinger gennem AUFF NOVA-programmet fra Aarhus Universitets Forskningsfond, som netop støtter de projekter, der tør tænke vildt og stort. Han er i gang med potentiel banebrydende forskning, som kan ændre rigtig mange menneskers liv, hvis det endelige gennembrud kommer.

Solceller i øjnene

Forskningen centrerer sig omkring, at implementere mikroskopiske solceller i øjet, som kan udsende elektriske impulser i respons til lys, med målet om at erstatte defekte fotoreceptorer hos patienter med Retinitis pigmentosa (En gruppe af forskellige arvelige øjensygdomme). Han kombinerer det med en innovativ genterapi, som gør at der genskabes lysopfattelse i øjets neuroner. Forskningen er stadig på et tidligt stadium, men har potentialet til at kurere blindhed forårsaget af en række arvelige sygdomme.

Asbjørns projekt kombinerer elektronisk teknologi med biologi for at tilbyde en såkaldt tostrenget behandling, der kan forbedre eller delvist gendanne synet hos patienter. Det lyder ret vildt, det er det også, eftersom den biotekniske tilgang har potentialet til at kunne ændre livet for mennesker verden over.

“Det er lykkedes forskere andre steder i verden at indoperere et lignende implantat i patienter. De fik endda også noget af synet tilbage, men langt fra hele synet tilbage, men fra intet at kunne se, tonede grove silhuetter og lysforskelle frem. Implantaterne virker altså, men ikke perfekt,” siger Asbjørn via Aarhus Universitet og fortsætter:

– I mit projekt forsøger jeg mig med en tostrenget behandling. Ved at supplere implantatet med en genterapi håber jeg, at resultatet bliver endnu bedre.

Asbjørn er i de indledende faser af sit ph.d.-projekt, men har allerede opnået lovende resultater. Hans arbejde understøttes af Aarhus Universitets Forskningsfond og foregår i samarbejde med et tværfagligt team.