Konto-til-konto-betalinger er ikke bare hurtigere og billigere. De har potentialet til at drive en ny æra i betalinger.
Artiklen er sponseret af Aiia – en af de partnere, som gør “Copenhagen Fintech Magazine 2021” muligt.
Det seneste årti har budt på en bølge af nye, digitale betalingsløsninger. De fleste bygger dog på en ældgammel infrastuktur: Plastikkort.
Men ifølge det danske fintech-selskab Aiia, vil det snart ændre sig. Virksomheden giver adgang til konto-til-konto-betalinger som initieres direkte i bankernes API’er. Betalinger som er billigere og hurtigere, men som også har potentialet til at ændre betalingslandskabet på en mere dramatisk måde.
“Det er ikke bare en game-changer – det er en enorm game-changer,” siger Rune Mai, CEO og medstifter af Aiia, og tilføjer, at det ikke kun er noget han siger, fordi hans virksomheder er i gang med at lægge skinnerne til den nye infrastruktur:
“I de seneste 20 år er alting blevet mere og mere digitaliseret. Penge er ét af de steder, som begyndte den rejse sent, men lige nu er betalinger ved at forandre sig fra noget, man skulle udføre manuelt, til noget der kan være en service,” siger han.
Og det ser ud til, at skiftet allerede er i gang: Indtil videre har Aiia processeret en million betalinger på den nye infrastruktur hver måned i år, og forventer at det tal vil blive mangedoblet før året er slut.
Betalinger som et tech-komponent
Populariteten af betalingskort er blevet ved med at stige siden de blev introduceret for flere årtier siden. En række rapporter forudser dog et fald i traditionelt kortbrug over de næste fem år. I stedet vil betalinger ske i realtid, og Visa og Mastercard satser også på forandringerne med nye afdelinger og opkøb på området.
Ifølge Jozef Klaassen, som kom til Aiia fra en position i Visa for tre måneder siden, består skiftet til konto-til-konto-betalinger af tre hovedkomponenter.
Det første er sikkerhed. Med konto-til-konto-betalinger er der ingen mellemmand, hvilket betyder, at kortnumre og unødvendige dataspor er overflødige. Når betalingen initieres på vegne af kunden, er det bare en process mellem brugeren og brugerens bank.
Data er det andet komponent: Den nye infrastruktur tillader beskeder omkring selve betalingen – også inden den er udført. På den måde kan forhandlere vide, om deres kunde har planlagt en betaling senere – før de overhovedet spørg om det – hvilket har potentiale til at forbedre effektiviteten for virksomheder.
Og de komponenter gør den tredje mulig: En bedre brugeroplevelse.
“Det er bare simpelt og let. Klik på en email og du betaler. Personen, som sender fakturaen, kan ændre, hvordan de interagerer med kunder. Modulariteten i konto-til-konto ændrer betalinger til en teknologisk komponent. Du behøver ikke noget fra den fysiske version som et plastikkort. Den transformation kan ske – og det fjerner så meget friktion,” siger Jozef Klaassen, Chief Revenue Officer i Aiia.
Data og modularitet
Ifølge de to Aiia-chefer kommer forandringerne ikke kun til at have indflydelse på kortbetalinger, men også en stor del af det øvrige betalingsmarked – blandt andet hvordan vi betaler for abonnenter med mere kontrol hos slutbrugeren.
Mens detail-betalinger i supermarkedet ikke driver forandringerne lige nu, er de begge optimistiske omkring, at det også vil ske så snart bankernes API’er bliver modnet. Konto-til-konto-betalinger har en lys fremtid – og der sker allerede en masse på området:
“Lige nu er vi på vej ind i early-adopter fasen i en masse vertikaler: E-handel og regnskabsfolk er ivrige efter at afprøve den nye teknologi, fordi de ønsker at komme ind hurtigt og tilbyde en fantastisk oplevelse på nye måeder. Flere og flere virksomheder engagerer sig med os,” siger Rune Mai.
Alene det faktum, at den nye konto-til-konto-infrastruktur er født europæisk vil ændre hastigheden, som mange virksomheder kan skalere ud i Europa, mener Jozef Klaassen:
“Fremover vil vi se flere og flere virksomheder – fintechs, SMV’er og banker – som tilbyder services over hele Europa, som det allerede sker på tværs af staterne i USA. Den nye infrastruktur vil gøre det muligt og ændre hvor hurtigt, vi ser europæiske virksomheder skalere,” siger han.