You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

På vej ud af mørket: Adgangen til kapital for danske iværksættere bliver lettere

Der er lysere tider i venter for danske startups og scaleups på jagt efter kapital, siger EIFO på baggrund af ny rapport.

Der er lysere tider i venter for danske startups og scaleups på jagt efter kapital, siger EIFO på baggrund af ny rapport.

De seneste år har været udfordrende for danske iværksættere og vækstvirksomheder på grund af krigen i Ukraine, forsyningskædeproblemer, inflation og høje renter. Men ifølge en ny rapport fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) ser fremtiden nu lysere ud. Rapporten, Fra Startup til Scaleup, peger på, at der er positive tendenser i horisonten for det danske iværksættermiljø.

Onsdag formiddag fremlagde EIFO rapporten i forbindelse med TechBBQ, der finder sted den 11. og 12. september i København.

Gunstige markedsforhold åbner nye muligheder

Rapporten understreger, at forbedringer i inflationen og renterne er ved at skabe bedre vilkår for vækstvirksomheder. Disse økonomiske nøgletal stabiliserer sig, og sammen med bedre vækstudsigter signalerer de et forbedret miljø for iværksættere, der søger kapital. Derudover er indførelsen af aktiecrowdfunding som led i iværksætterreformen godt nyt for danske startups. 

“Vi er forsigtigt optimistiske, men det bløder op, så adgangen til kapital for danske iværksættere er ved at blive lettere. Det tyder meget på at både inflation og renter at stabilisere sig, og med forventede rentenedsættelser bliver finansiering billigere,” siger Joachim Skov Binderup fra EIFO til TechSavvy. 

Han er medforfatter til rapporten og peger desuden på, at disse tendenser vil øge investorernes villighed til at investere, hvilket vil åbne flere finansieringsmuligheder for danske startups.

“Ventureinvesteringer har generelt været faldende på de etablerede markeder i Europa, men i Danmark er det rent faktisk gået den modsatte vej. Det er gode nyheder, især for startups,” siger Joachim Skov Binderup.

Fra startup til scaleup i hovedtræk

EIFO fremhæver fire nøgleudviklinger for danske iværksættere:

Aktiecrowdfunding vinder frem: Med iværksætterreformen er aktiecrowdfunding ved at blive en relevant finansieringsmulighed for tidlige virksomheder.

En blomstrende venture-marked: Modsat globale tendenser voksede Danmarks venture-marked med 24 % i værdi i 2023, og antallet af transaktioner steg med 9 % sammenlignet med året før. Hvis denne vækst fortsætter, kan 2024 blive endnu bedre.

Rekordår for grønne investeringer: Grønne investeringer forventes at slå rekorder i 2024, hvilket signalerer en stærk investorinteresse i bæredygtig vækst.

Udenlandske investorer vender tilbage: Efter en kort pause er udenlandske investorer i både venture og opkøb begyndt at vende tilbage til det danske marked, hvilket især er positivt for grundlæggere, der ønsker at bevare mere ejerandel i deres virksomheder.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY