Patenter: Værdifuld investering eller tidsspild for startups?

På DTU Futurebox, hvor Danish Tech Challenge bor, er man vant til at arbejde med deeptech-løsninger. Og det betyder, at man også kender værdien i at overveje, hvad de immaterielle rettigheder er værd.

Patenter og andre immaterielle rettigheder kan virke som et uoverskueligt bæst for et ungt startup, der mest af alt fokuserer på at få sin løsning til markedet. Men for de fleste startups er det vigtigt at tage stilling tidligt – både for forretningen og for en sikkerheds skyld.

Patenter og andre immaterielle rettigheder kan virke som et uoverskueligt bæst for et ungt startup, der mest af alt fokuserer på at få sin løsning til markedet. Men for de fleste startups er det vigtigt at tage stilling tidligt – både for forretningen og for en sikkerheds skyld.

Excentriske opfindere springer hurtigt frem for det indre blik, når man snakker patenter. For patenter er vel noget, der kræver tårnhøj innovation og produkter, der ændrer vores allesammens hverdag?

Som iværksætter skal man dog ikke lade sig skræmme af netop dét billede. For virkeligheden er langt mere nuanceret. Det mener man hos Patent- og Varemærkestyrelsen, som uvildigt vejleder startups i immaterielle rettigheder, for at gøre livet lettere for iværksætterne.

“Startups skal rettidigt tage stilling til, om de har brug for et patent og hvorfor – samt hvilke konsekvenser og værdi det kan have for dem. Uden et patent kan de blive kopieret, og med et patent kan de sælge deres rettigheder, som var det fysiske produkter. Og det kan være mange penge værd,” siger Kim Buchardt Christiansen, Chefkonsulent, Customer Relations, i Patent- og Varemærkestyrelsen.

En ny rapport fra det Europæiske Patentkontor, EPO, viser da også en sammenhæng mellem vækst i små- og mellemstore virksomheder og deres brug af immaterielle rettigheder som patenter. Dem, der aktivt bruger rettigheder, har 21 procent større chance for at vokse i det efterfølgende år, end virksomheder der ikke gør, og 10 procent større chance for høj vækst.

Derfor er det også vigtigt, at danske startups tidligt overvejer, om de har nogle rettigheder, som skal beskyttes, eller patenter der skal søges.

Er patenter for alle?

På acceleratorprogrammet ’Danish Tech Challenge’ arbejder man med højteknologiske startups, hvor immaterielle rettigheder ofte betyder meget. Men er det noget, alle startups bør have?

Udkantsrouteren fra MiWire vandt sidst Danish Tech Challenge

“Nej, det er det bestemt ikke. Men det er noget, man som startup bør overveje,” siger Camilla Gilbro, der er Program Manager for Danish Tech Challenge på DTU.

Hun mener, at de to vigtigste grunde til at have styr på sine immaterielle rettigheder er, at man dels kan arbejde med en interessant teknologi, som man bør overveje at sikre rettighederne til. Og dels skal man sikre sig, at det, man arbejder på, ikke allerede er patenteret, så man uforvarende krænker andres rettigheder.

”Man skal sikre sig ’freedom to operate’, så man ikke spilder tiden på at udvikle noget, man ikke må gå i markedet med, fordi andre allerede har rettighederne,” siger hun.

Hvordan og hvornår?: Strategien er det afgørende

For iværksættere er det første store skridt af få afmystificeret, hvad immaterielle rettigheder er, og hvilken rolle det kan spille for virksomheden. Derfor tilbyder man hos Patent- og Varemærkestyrelsen vejledning i den tidlige fase, så startups kan få et overblik.

”Uanset om det handler om et specielt navn eller en teknisk løsning, er det noget alle skal forholde sig til. Og det er vigtigt, at man tager stilling fra start og får styr på sine rettigheder – uanset om det så betyder, at man skal beskytte sig med et patent eller ej,” siger Kim Buchardt Christiansen, Chefkonsulent, Customer Relations, i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Der er behov for mere bevidsthed om immaterielle rettigheder som patenter blandt startups. Det betyder dog ikke, at der er et entydigt svar på, hvad der er den rigtige strategi, for det afhænger både af den enkelte virksomhed, markedet og timing.

Hvor det for nogle er vigtigt at få patentet på plads så hurtigt som muligt, kan det for andre være en fordel at vente til så tæt på lanceringen af produktet som muligt, fordi teknologien og løsningen, man gerne vil patentere, kan ændre sig undervejs.

”Hvornår du skal gøre hvad, er et centralt spørgsmål. Så længe du udvikler for dig selv eller i en lukket gruppe, behøver du ikke få beskyttelsen, for det koster jo også penge. Men der opfordrer vi til, at man kontakter Patent- og Varemærkestyrelsen og får en dialog om, hvad man skal være opmærksom på,” siger Kim Buchardt Christiansen.

Kim Buchardt Christiansen mener at det er helt afgørende at man tidligt får taget stilling til sit behov for rettigheder Har man først lanceret produktet uden at tage stilling kan man nemlig helt sikkert ikke få patent

Mens det på den ene side koster penge at få et patent, er der på den anden side en risiko ved, at man ikke gør noget, for andre kan i mellemtiden komme på den samme opfindelse.

”Beskyttelsen dækker faktisk fra det øjeblik man ansøger. Der kan gå flere år, før det går igennem, men den gælder fra det øjeblik, du indleverer. Så det gælder om at være først,” siger han.

Derfor er det også afgørende at have et overblik og en strategi fra start. Og med den uvildige vejledning håber Patent- og Varemærkestyrelsenat give startups en tryghed i patenter, varemærker og designbeskyttelse – og et svar på, om det overhovedet er noget for dem.

”Mange mener, at det er for komplekst og uoverskueligt, og at immaterielle rettigheder alene er noget for store virksomheder. Men tværtimod er det netop noget for de små, og vi sætter det ind i en kontekst, så det skaber værdi for dem,” siger Kim Buchardt Christiansen.

Ved at være bedre klædt på er det også nemmere at tage en beslutning, og det gør det mere overskueligt for iværksættere, når de skal videre i processen og have fat i en rådgiver til selve patentansøgningen.

Hvad koster det?

Patenter kan være dyre og besværlige at få styr på, og det er en stor udfordring for mange startups. Derfor kan den indledende afklaringsfase og efterfølgende rådgivning være en fordel, for der er stor forskel på prisen afhængigt af strategien man vælger.

Mikkel Roed Trier europæisk patentagent og formand for ADIPA der er brancheorganisationen for IP rådgivere i Danmark

Selve ansøgningen koster som regel mellem 50-100.000 kroner, og det kan godt koste 500.000 at få patentet til at træde i kraft i de 10 vigtigste lande. Og har man den rigtige strategi, kan man i flere år godt være dækket fornuftigt ind alene med ansøgningen.

Det mener Mikkel Roed Trier, som er europæisk patentagent og formand for ADIPA, der er brancheorganisationen for IP-rådgivere i Danmark.

“Om ikke andet er det vigtigt at have forståelsen. Når man har talt med en IP-rådgiver, skal man gerne have en ide om, hvor meget der skal investeres hvornår og hvorfor – og hvilken værdi man får ud af det,” siger han.

En forsikring mod angreb

For nogle kan de rigtige rettigheder åbne op for nye forretningsmuligheder. Det har man oplevet hos Danish Tech Challenge, hvor det rigtige patent eksempelvis har givet mulighed for at licensere teknologien og dermed åbner op for nye forretningsmodeller, hvilket ville være helt umuligt uden et patent.

Men for andre er de immaterielle rettigheder mere en forsikring mod at blive angrebet, hvis det lykkes virksomheden og dens opfindelse af få succes.

”Det vigtige at forstå med IP er, at det først bliver værdifuldt i det øjeblik, man har succes med det, man laver i sin startup. I sig selv er de ofte ingenting værd. Det er først i det øjeblik, at man har succes på markedet, og nogen vil ud og stjæle noget af det, man har bygget op,” siger Mikkel Roed Trier.

Skrækscenariet er, at virksomheden har brugt flere år på at udvikle et produkt, finde et godt navn, føre det til markedet og få gang i salget – og så kommer der nogen og laver præcis det samme. For har man ikke styr på sine rettigheder i den situation, kan de formentlig sælge samme vare til lavere pris, fordi de ikke har haft samme omkostninger til udviklingen.

”Beskytter man ikke sine IP-rettigheder, så risikerer man, at man mister enten en del af eller hele den succes, man ellers kunne have fået. Min erfaring siger, at hvis man beskytter sig rigtigt, så er der en god chance for, at man aldrig oplever nogen kopier. Og i det tilfælde kan det jo være svært at se, hvad det er værd, at man fik IP-beskyttelse, for man ved ikke, hvad der ville være sket, hvis ikke man havde haft den. Til gengæld kan man se, hvad der kan ske, hvis man ikke beskytter sine IP-rettigheder,” siger Mikkel Roed Trier.

Tag stilling

Selvom patenter og andre immaterielle rettigheder kan være en dyr affære, behøver det altså ikke være så kompliceret, hvis man får den rigtige vejledning. Og om ikke andet er det et vigtigt emne for unge virksomheder at tage stilling til, mener Patent- og Varemærkestyrelsen.

“Det er klart, at det koster penge at tage patent, og når man har fået sin rettighed, skal man også have ressourcer til at håndhæve den, for ellers er den ingenting værd. Det er vigtigt at være indstillet på. Men det skal være et aktivt valg eller fravalg – ikke noget man af uvidenhed ikke gør eller dropper, fordi det er besværligt,” siger Kim Buchardt Christiansen.

Camilla Gilbro Program Manager for Danish Tech Challenge på DTU

Også Camilla Gilbro fra DTU mener, at det er vigtigt at få rådgivning tidligt, så man får en forståelse for, hvad strategien er, og hvornår skal man have pengene op af lommen.

”Det vigtigste er, at man tager stilling til det – ligesom man tager stilling til forretningsmodel, produktudvikling og kundegruppe. Det er et ben mere, man skal tage stilling til. I stedet for at se det som en sur tjans, der skal overstås, skal man se det som en mulighed for at være en stærk søjle i ens virksomhed, der kan åbne op for helt nye muligheder,” siger hun.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY