You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Penni.io får investering til at erobre det europæiske marked

Jeppe Klausen (til venstre) og Esben T. Nielsen stiftede i 2016 virksomheden Penni.io. Nu har de fået en investering på 15 mio. kroner til at ekspandere løsningen yderligere.

Insurtech-virksomheden Penni.io lander 40 mio. kroner i en investering ledet af Seed Capital. Investeringen skal blandt andet bruges til at etablere Penni.io i andre europæiske lande. 

Insurtech-virksomheden Penni.io lander 40 mio. kroner i en investering ledet af Seed Capital. Investeringen skal blandt andet bruges til at etablere Penni.io i andre europæiske lande. 

2020 var et godt år for Penni.io, der leverer forsikringsteknologi til nogle af Danmarks største forsikringsselskaber.

Penni.io voksede sidste år fra 16 til 28 medarbejdere, mens virksomhedens månedlige omsætning femdoblede. På baggrund af disse præstationer har Penni.io nu landet en 40 mio. kroner stor investering i en runde ledet af Seed Capital.

“Vi skal sætte yderligere fart på online salg af forsikringer hos vores kunder, og så skal vi ud at etablere os i nye lande i Europa. Vi skal skabe yderligere vækst i Norden og udvide vores aktiviteter i Frankrig, hvor vi allerede har godt fat. Men vi skal også åbne nye lande. Til alt det skal vi bruge mindst 20 nye medarbejdere allerede i 2021. Så vi får meget at se til,” siger Jeppe Klausen, CEO i Penni.io.

Læs også: Penni.io vil vise branchen, at forsikringer godt kan sælges online

Penni.io er indehaver af insurtech-løsningen Penni Connect, som gør det muligt for forsikringsselskaber at sælge forsikringer online gennem partnere som eksempelvis bilforhandlere, rejsebureauer og banker.

“Hele forsikringsmarkedet er i opbrud og Penni.io repræsenterer fremtiden. Hidtil har forsikringsselskaber fokuseret på det personlige salg, men fremtidens forbrugere tænker digitalt og handler online, og forsikringer køber man typisk sammen med en bil, et hus, et medlemskab eller som en følge af en livsbegivenhed,” siger Esben Toftdahl Nielsen, kommerciel direktør i Penni.io.

“Blue ocean”-marked

Penni.io har ikke mange konkurrenter på insurtech-markedet – som i øvrigt er estimeret til at være tre billioner dollars værd – og virksomheden betragter derfor markedet som et “blue ocean.”

Samtidig har forsikringsselskaberne ikke mange andre muligheder end enten at benytte sig af Penni Connect eller udvikle en lignende løsning selv.

Dette har Seed Capital også bemærket.

”Vi har længe ledt efter den helt rigtige investering indenfor insurance tech, som vi mener er den naturlige forlængelse af fintech-bølgen. I Penni.io har vi fundet det helt rigtige match, da de hjælper etablerede forsikringsselskaber med en transformation mod onlinedistribution. Derudover har Penni.io eksekveret på et niveau, som vi sjældent har set i Danmark hidtil. Vi ser frem til at hjælpe dem videre på rejsen med at blive den næste danske techsucces, som vi har gjort det med Trustpilot, Vivino, Templafy og mange andre,” siger Peter Egehoved, General Partner i Seed Capital, og fortsætter:

“Forsikring er et marked der kommer til at blive ændret til ukendelighed de næste 10 år, og de etablerede spillere leder derfor med lys og lygte efter de absolut bedste produkter til at sikre, at de fortsat er attraktive. Da Penni.io er fyldt med erfarne folk fra forsikringsbranchen og startup-verdenen, er vi sikre på, at det er den helt rigtige investering for en venturefond som vores.”

UGENS STARTUP: