Det danske AI-startup Kin har rejst 20 millioner kroner i en succesfuldt afsluttet seed-runde. Investeringen kommer primært fra Cyber.fund og Seier Capital, og den friske kapital skal blandt andet bruges til at udvide mandskabet, styrke produktudviklingen og satse på en bredere markedsføringsstrategi.
“Det gik alt sammen relativt hurtigt. Inden for en måned havde vi vores første term sheet, og så handlede det mest om at få detaljerne på plads. Vi kan nu satse endnu mere på de initiativer, som vi kan se virker. Den giver os mulighed for at udvide vores team og gå dybere ind i vores produktudvikling,” siger CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti More og medstifter af Kin, Kasper Juul, til TechSavvy.
Cyber.fund, der en global tech-fokuseret fond, bidrager ikke kun med hård kapital, men også et stort internationalt netværk og know-how. Seier Capital, med Lars Seier Christensen i spidsen, tilføjer en stærk forståelse for forbrugermarkedet og muligheden for strategiske partnerskaber.
“Det er fantastisk at have to store spillere, der begge er så dedikerede til vores vision,” siger Kasper Juul.
En personlig tænkepartner
Kin har udviklet en personlig AI, som fokuserer på brugerens dataejerskab og privatliv. Teknologien er bygget på en local-first tilgang, hvor alle data forbliver hos brugeren og aldrig gemmes centralt. Kin kombinerer avanceret hukommelsesteknologi, som både kan forstå semantiske og episodiske sammenhænge, med en brugercentreret oplevelse.
“Vores mission er at bygge et space, hvor folk føler sig trygge ved at dele personlige ting, uden frygt for, at deres data bliver misbrugt,” forklarer CEO Kasper Juul.
Platformen sigter mod at være en tænkepartner for brugeren, især med fokus på emotionel intelligens og autentiske relationer. Kin blev stiftet med et klart mål om at udfordre, hvordan personlig AI bruges i dag, ved at sætte brugeren i centrum og sikre fuldt dataejerskab.
“Vores mission er at bygge et space, hvor folk føler sig trygge ved at dele personlige ting, uden frygt for, at deres data bliver misbrugt,” forklarer Kasper Juul, der har en baggrund inden for sundhedsteknologi og machine learning.
Han har tidligere arbejdet med avanceret deep tech hos MIT og har nu skabt en AI-løsning, der kombinerer semantisk og episodisk hukommelse for at forstå brugeren på en helt ny måde.
Modpol til stressende SoMe
Platformen har 15.000 brugere efter blot to måneder på markedet – uden nogen form for betalt markedsføring. Virksomhedens vægt på brugerfeedback og konstant forbedring gennem kvalitativ og kvantitativ analyse har ifølge Kasper været afgørende for deres tidlige succes.
“Vi tror på en fremtid, hvor alle har en personlig AI i lommen, som ikke blot hjælper med produktivitet, men også med at forstå og navigere relationer,” siger Kasper Juul.
For at nå dertil vil startuppet med den nye kapital intensivere deres fokus på det amerikanske marked, som allerede står for størstedelen af deres brugerbase. Planerne inkluderer også at styrke deres produktudviklingsteam og investere i nye teknologier, som kan gøre KIN endnu mere intuitiv og brugervenlig. Derudover er ambitionen at udvide AI’ens evner inden for emotionel intelligens, så den bedre kan tilpasse sig brugerens mentale tilstand og hjælpe med at navigere i komplekse sociale situationer.
“Værdien for brugeren bliver stærkere over tid, da vores system lærer mere om dig, jo længere du bruger det,” forklarer Kasper Juul.
Samtidig sigter Kin mod at skabe en positiv modpol til sociale medier og algoritmer, der ofte skaber stress og angst.
“Vi vil skabe et værktøj, der ikke dræner dig, men som løfter dig. Emotionel intelligens og empati er nøgleordene for vores fremtid,” siger han.