For baneryttere er OL den indiskutabelt største konkurrence. Ikke alene skal formkurven toppe hvert fjerde år. I en sport, hvor rækkefølgen på podiet afgøres af marginaler målt i tusindedele, bliver nyt grej også udviklet og finpudset frem mod den store konkurrence.
”Alt hvad vi gør, er mod målet hvert fjerde år. Er man så dygtig undervejs, at man får en VM-medalje, er det rigtig fint. Men vi er ikke parate til at sætte marginalerne i form af smart teknologi eller nyt udstyr over styr. Nye tiltag er noget, vi har med til OL, så selvom vi har det klar et år før, så vil vi ikke bringe det frem i dagens lys før OL,” siger Andreas Top Adler, præstationsingeniør i Team Danmark.
Med andre ord: Cykelsporten er også hjem for et teknologisk våbenkapløb op mod OL, og Andreas Top Adlers opgave er blandt andet at rådgive banelandsholdet om deres grej, så de ikke sakker bagud i konkurrencen på forhånd.
At udstyret har fået en central rolle i cykelsporten blev meget tydeligt under årets konkurrence til OL i Tokyo, hvor de engelske konkurrenter mente at danskernes svedtrøje og et lille stykke tape på knæet var imod reglementet. Altså snyd, som burde diskvalificere holdet.
Den internationale cykelunion UCI har nemlig en liste med klare regler for grejet – en liste der i sig selv er et tegn på, hvor afgørende udstyret kan være. Derfor skal det blandt andet være tilgængeligt i frit salg samme år, som det bruges i konkurrence. Og det mente briterne ikke, at de danske svedtrøjer havde været – svedtrøjer som de påstod gav en fordel på op til 3 procent.
Mens Andreas Top Adler ikke giver meget for briternes klager – som i øvrigt heller ikke fik indflydelse på det danske holds videre færd i konkurrencen – er han omvendt meget enig i, at grejet kan være konkurrenceafgørende.
”Man vinder ikke kun med godt udstyr – man skal stadig have de bedste atleter i verden. Men de bedste atleter gør det heller ikke alene. Den sidste del skal også være på plads. Det nærmer sig det, man ser i Formel 1: Hvis den bedste kører ikke sidder i den bedste bil, så vinder han ikke,” siger han.
Kampen for de sidste marginaler
Noget tyder da også på, at den nye bølge af teknologi i nogen grad har haft indflydelse på præstationerne til netop banecykling i Tokyo: Danskerne kørte sig i semifinalen mod Storbritannien med en ny olympisk rekord. En rekord de var tæt på at slå, da de vandt over briterne i semifinalen. Og en rekord de hurtigt mistede igen, da Italienerne i finalen kørte fra dem i en ny rekordtid.
Selvom traditionen med at samle verdens topatleter hvert fjerde år har været i gang i mere end et århundrede, flytter baren for ’higher, faster, stronger’ sig hele tiden: Indenfor atletik er 26 ud af de 47 olympiske rekorder sat mellem 2008 og 2016 (2020 er ikke medregnet). Det viser tal fra Statista.
Atleterne bliver altså hele tiden bedre, men forbedringerne kan næppe tilskrives den evolutionære udvikling i det seneste århundrede. I stedet peger pilen i retning af teknologi – både til at understøtte bedre træning og helt konkret i form af bedre løbesko, underlag og pagajer. Alt sammen i kampen for de sidste marginaler.
”Generelt tror jeg, at der er kommet en bevidsthed om, at løb og konkurrencer bliver afgjort på selv få hundrededele af sekunder. I cykling skal der et målfoto til, men også i sejlads, der måske ikke ser så tæt ud på overfladen, kan et forspring på bare 10-20 centimer være helt afgørende i en vending. Det er marginalerne, der gør selv meget korte forspring til en kæmpe forskel,” siger Andres Top Adler.
Og i de otte år han har været i Team Danmark, har materiale, udstyr og teknologi kun fået større betydning.
”Det har udviklet sig mere og mere i den her retning over årene. For otte år siden – set i en dansk kontekst – var vi i opstarten. Det var noget, man syslede lidt men, men det var ikke helt etableret. Men det har udviklet sig markant, og fokus og viden omkring det at gå i detaljen er helt sikkert eskaleret de seneste år,” siger han.
Fakta: Præstationsingeniør i Team Danmark
Som præstationsingeniør i Team Danmark arbejder Andreas Top Adlers med de dygtigste atleter i Danmark – dem der skal hive medaljer hjem til Danmark.
Hans opgave består i at hjælpe og understøtte landstrænere og atleter i forhold til materiale, udstyr og teknologi:
- Materialer: Fx carbon til cykler og både eller tekstiler og overflade til svømning.
- Udstyr: Roerne bruger en årer, cykelrytterne en cykelhjelm – og det rigtige valg kan vinde marginaler.
- Teknologi: Bruges til monitorering – både af atleten og atletens udstyr. Fx en watt-måler, som monitorerer det, der foregår på cyklen, eller en pulsmåler der holder øje med atleten.
Våbenkapløb for eliten
Den optimering Andreas Top Adler til daglig arbejder med, vil for langt de fleste ikke gøre den store forskel. Den bredde befolkning vil ikke kunne cykle hurtigere på arbejde med den rigtige svedtrøje. Og selv for de dygtige atleter i junior-rækkerne mener han ikke, at teknologisk optimering bør være et fokus. Det er kun de allerbedste topatleterne, som får gavn af optimeringspromillerne.
”Vi arbejder med nogle af de bedste atleter i verden. De spiser og træner allerede rigtigt – og når alt det er på plads, så er det de sidste marginaler vi skruer på med udstyr og teknologi. For motionister kan det være fint at bruge løbeuret til at måle, om man er hurtig eller meget hurtigt. Men på eliteniveau leger og fintuner vi på nogle nuancer, der er meget mere fine,” siger Andreas Top Adler.
Cykelhjelme, master og svømmetøj er overvejet ned i mindste detaljer, og træningen understøttes af data. Men ifølge Andreas Top Adler betyder det langt fra, at teknologien har overtaget sporten. Det er blot endnu et parameter i konkurrencen, for ganske vist kan marginalerne være konkurrenceafgørende – men kun i hænderne på dygtige og erfarne atleter og trænere.
”Alle har adgang til at monitorere træning, så de ter nogenlunde standard. Forskellen ligger snarere i, hvor dygtig man er til at tolke data og omsætte det til de rigtige træningsplaner. For eliteatler kan man ikke bygge større træningsmængde på; alt er allerede skruet op på max. Det er mere et spørgsmål om at have en dygtig træner, der doserer de forskellige dele rigtig,” siger han.