You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Pre-seed og en plads i internationalt program: Aarhus startup forbereder sig på vokseværk

UniHelper.io har fået en pre-seed investering og sikret sig en plads i internationalt scale up program for at tackle studerendes mentale sundhed og isolation med deres platform, der fremmer relationer i videregående uddannelser.

UniHelper.io har fået en pre-seed investering og sikret sig en plads i internationalt scale up program for at tackle studerendes mentale sundhed og isolation med deres platform, der fremmer relationer i videregående uddannelser.

This post is also available in: English

Det aarhusianske startup UniHelper.io har netop sikret en pre-seed-investering, der skal hjælpe med at løse nogle af de største udfordringer inden for studerendes trivsel i videregående uddannelser.

UniHelper.io, der har lavet en platform til gruppeoprettelser, har en mission om at fremme meningsfulde relationer blandt studerende. Ifølge CEO og medstifter Jacob Nielsen er der stort behov for en løsning som UniHelper.io.

Læs også: Pivotering blev nøglen til succes for prisvinder: “Vi står med en gylden mulighed. Nu handler det bare om at sparke bolden i mål”

“Dagens studerende lærer på en anderledes måde og står over for stigende udfordringer med trivsel, især i takt med at teknologi bliver mere udbredt i klasselokalerne,” siger han i en pressemeddelelse

Mental sundhed og isolation er blandt de mest presserende problemer for studerende. Undersøgelser viser, at 24 % af førsteårsstuderende dropper ud på grund af mentale eller økonomiske udfordringer, mens 75 % af internationale studerende føler sig ensomme.

“Uddannelsesinstitutioner navigerer i budgetbegrænsninger, faldende elevoptag og en voksende mental sundhedskrise. Unihelpers mission er at blive den foretrukne partner til at skabe meningsfulde relationer mellem studerende i videregående uddannelser for at hjælpe med at løse disse udfordringer,” siger Jacob Nielsen fra UniHelper.io.

Læs også: Digital sundhedsbog til kæledyr er gået fra stor skuffelse til dugfrisk kapital – TechSavvy

Som en del af sin vækstrejse har UniHelper.io ligeledes fået plads i Arizona State University’s ScaleU-program, et internationalt anerkendt initiativ, der støtter startups med fokus på uddannelse. Programmet giver adgang til mentorskab, ressourcer og netværk, som UniHelper.io vil bruge til at forfine deres platform og udvide internationalt.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

UGENS STARTUP: