You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

PreSeed Ventures rejser 353 millioner kr. til ny techfond

Partnerne i PreSeed Ventures: Richard Breiter, Helle Uth og Christel Piron.

Danske PreSeed Ventures havde et mål om rejse minimum 350 mio. kr. til en ny techfond. Med hjælp fra en række tunge iværksætterprofiler har fonden nu krydset målstregen. 

Danske PreSeed Ventures havde et mål om rejse minimum 350 mio. kr. til en ny techfond. Med hjælp fra en række tunge iværksætterprofiler har fonden nu krydset målstregen. 

Den nye techfond, PSV Tech01, er nu en realitet.

Bag fonden står PreSeed Ventures, som oprindeligt havde et mål om at rejse minimum 350 mio. kr. Det mål er nu nået – og mere til.

Med hjælp fra blandt andet Stig Myken, stifter af Hiper og Fullrate, og Morten Ebbesen, stifter og CEO i Siteimprove, er der nu 353 mio. kr. at gøre godt med i PSV Tech01. ATP og Vækstfonden indgår også i investorkredsen.

“For at være ærlig, havde vi regnet med, at det ville tage meget længere tid at nå målsætningen om en fondsstørelse på 353 mio. kr. Men trods pandemi og usikkert marked, har vi oplevet overvældende interesse og haft privilegiet at kunne vælge de helt rigtige investorprofiler. Iværksættere som Stig Myken og Morten Ebbesen har selv haft hånden på kogepladen, og de besidder dyb, hårdt optjent erfaring. Kompetencer som vi kan bringe aktivt i spil både til at identificere nye investeringer og udvikle vores porteføljeselskaber,” siger Christel Piron, General Partner i PreSeed Ventures, og fortsætter:

“Matcher man det med den legitimitet, som ATP og Vækstfonden giver os, samt vores eget teams erfaring fra mere end 400 startup-rejser, står vi tilbage med et fundament, som har den styrke, der skal til for at løfte danske startups markant i de tidligste investeringsstadier.”

Læs mere: PreSeed Ventures og Sealand Capital investerer i connected car-virksomheden OBI+

PreSeed Ventures har tidligere investeret i virksomheder som Trustpilot, Vivino og Lunar. Og det er netop denne erfaring, der har fået Stig Myken til at lægge penge i fonden.

“Som business angel er det ens personlige engagement i den enkelte startup, der gør en forskel, men især det seneste år i et ekstremt udfordret marked, har jeg indset, at et dedikeret, flerstrenget team kan skabe større værdi for startups og iværksættere, end jeg kan på egen hånd. PreSeed Ventures har bevist, at de både forstår at tiltrække talentmassen og udvælge de rigtige investeringer, samtidig med de har et team dedikeret til at støtte den efterfølgende udvikling af potentialet,” siger Stig Myken.

Den nye techfond kan blive endnu større. PreSeed Ventures er i dialog med flere potentielle investorer, som stadig kan nå med ombord inden fonden lukker for flere investorer om et år.

PSV Tech01 investerede allerede i slutningen af 2020 i de første spæde virksomheder. Flere investeringer er på trapperne.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" før alle andre!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY