This post is also available in: English
Fake news, generativ AI og et enormt pres fra tech giganterne.
Der er mere end nogensinde brug for innovation i mediebranchen. Og det er netop målet med den nye Pretty Duckling award: At fremme og hylde de MediaTech-startups, der har potentialet til at ændre branchen.
“Inspireret af den danske fortælling om transformation fejrer prisen de visionære, der omdefinerer medielandskabet. Vi ønsker at være en inkubator og give starthjælp til dem, der udvikler produkter til mediebranchen. Uden støtte fra folk med branchekendskab kan det være svært at trænge igennem,” siger Michael Jensen, direktør for Media City Odense.
Prisen lanceres under MedieTech Festival i Odense, og er skabt i samarbejde mellem Medie City Odense og TechSavvy.media. Awardshowet finder sted d.26. marts under MedieTech Festival i Odense – og du kan nu nominere kandidater til prisen.
Kategorier til Pretty Duckling Awards:
“Best MediaTech-innovation 2025” er hovedprisen til awardshowet, som gives til en enestående startup. Derudover uddeles der priser i kategorierne:
- Innovation Excellence – Anerkendelse af gennembrud, der skubber til grænserne for, hvad der er muligt inden for MediaTech.
- AdTech Achievement – Hæder til reklameløsninger, der skiller sig ud og giver reel effekt.
Subscription Rising – Præsentation af startups, der omdefinerer publikums engagement og indtægts modeller.- Success Star – sætter fokus på den nye startup med et ubestrideligt potentiale til at forme branchen
En branche på vej frem
MediaTech er som begreb endnu ikke det mest veletablerede herhjemme. Men økosystemet af startups med fokus på medier er voksende – ikke mindst takket være klyngen Media City Odense. Og kombinationen af medier og teknologier er langt fra nogen nyhed.
“Teknologierne er kommet for at blive, og i stedet for at se det som en kamp mellem medier og teknologi, skal vi alliere os. Branchen har brug for innovation, og heldigvis ser vi mere og mere af den i disse år,” siger Bo Koch-Christensen, projektleder for TechSavvy.media.
Samme oplevelse har man hos FST Growth – en investeringsarm under Jysk Fynske Medier, som eksklusivt interesserer sig for MedieTech.
“FST Growth deltager selvfølgelig i Award showet. Vi ser Mediatech Festivalen med Award Showet som det absolut bedste årlige tilbagevendende event i Danmark, hvor det er et ”must” at vi som Mediatech Investor deltager, bl.a. for at få et indblik i, hvad der sker på den internationale scene af startups,” siger Michael Hansen, adm. direktør i FST Growth.
Festivalen kører den 26-27. marts med fokus på medietech innovation, moderne indholdsproduktion og selvfølgelig en masse om AI.