You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Jacob Quorp Matthiesen - ny chef for Nodes i Århus

Profil fra Danske Bank bliver ny chef i Nodes

Det danske app-bureau har hentet Jacob Quorp Matthiesen ind som ny chef – en tidligere projektleder fra Danske Banks IT-afdeling i Aarhus. Den nye chef skal sikre, at Nodes fortsat vækster i det jyske.

Indtil for nyligt sad Jacob Quorp Matthiesen med fingrene dybt nede i Danske Banks digitale løsninger. Men fra årsskiftet er han blevet chef for app-bureauet Nodes, og skal være med til at løfte direktionens strategi om at sikre fortsat udvikling på tværs af de fem europæiske kontorer.

“Vi etablerede vores kontor i Aarhus for godt halvandet år siden. Siden da har vi fået bygget et fuldt team med alle de specialister der skal til at bygge enterprise-apps. Men vi har større ambitioner, og med ansættelsen af Jacob får vi nu en stærk profil, som ikke blot har erfaring med udvikling af apps i en af Danmarks største virksomheder. Jacob har også et stærkt drive kombineret med den teknologiske indsigt det kræver at kunne hjælpe mange af de store jyske og fynske virksomheder, som efterspørger solide app-løsninger,” siger Andreas Green Rasmussen, CEO og medstifter af Nodes.

Vækstmålene skal blandt andet sikres gennem ansættelser af specialister med dokumenteret ledelseserfaring og tung viden omkring apps til enterprise kategorien – og her har Jacob Quorp Matthiesen været det helt rigtige valg.

Fra legacy til udvikling af fremtidens forretning

Den nyansatte chef kommer fra en stilling i Danske Bank Group IT, hvor han blandt andet har arbejdet med virksomhedens apps. Han glæder sig dog til fremadrettet udelukkende at fokusere på et område, der pirrer hans faglige nysgerrighed.

“Jeg har arbejdet med IT de sidste 4-5 år – de seneste 3 år primært med fokus på app-udvikling i Danske Bank. I Danske Bank har andre ting dog også fyldt, og med ansættelsen hos Nodes får jeg muligheden for at arbejde udelukkende med app-udvikling. For mig er det tydeligt, at mobile, wearables og apps er den fremtid, vi står overfor som det primære værktøj for folk i hverdagen. Og i og med det er det, jeg brænder for, var det nemt for mig at takke ja, da Nodes henvendte sig,” siger Jacob Quorp Matthiesen.

Oprustningen i Aarhus kommer som en del af den plan, der skal gøre Nodes til det førende bureau inden for app-udvikling i Europa. En plan der blev sat i femte gear, da det japanske konglomerat Monstar Lab i august måned sidste år opkøbte hovedparten af aktierne i det danske udviklingshus.

“Nodes er jo i gang med en europæisk ekspansion, og med japanske Monstar Lab i ryggen bliver det en spændende rejse, som det er svært ikke at blive inspireret af. Jeg tænder på fremdrift, og den lyst er jeg overbevist om, at jeg også får tilfredsstillet i mit nye job,” siger Jacob Quorp Matthiesen.

 

Fakta om Nodes

  • Stiftet i 2008 af Andreas Green Rasmussen og Daniel Højris Bæk. Virksomheden udvikler apps til iOS og Android. Blandt virksomhedens bedst kendte apps er e-Boks, FitnessDK, Alka, Linak og Taxa 4*35.
  • Nodes blev tilbage i august 2017 opkøbt af det Japanske konglomerat Monstar Lab med henblik på vækst i Europa.
  • Nodes har kontorer i København, Aarhus, London, Amsterdam og Manchester.
UGENS STARTUP: