Den danske succesvirksomhed Queue-it åbner kontor i USA. Men de har ikke valgt solrige Californien. Kontoret bliver derimod placeret i Minneapolis.
Selvom man sagtens kan arbejde i Danmark og have kunder i USA, kan tidsforskellen være godt gammelsdags irriterende at forholde sig til. Især når man vokser i et omfang som Queue-it. Blandt andet derfor har den danske teknologivirksomhed nu valgt at åbne kontor i USA.
”Med et solidt kundegrundlag, som udgør en tredjedel af vores samlede forretning, er der nu betydelige fordele ved at placere medarbejdere i USA, blandt andet i forbindelse med den kvalitet i supporten, vi vil yde til vores kunder, og i forhold til en endnu tættere dialog med vores nye kunder i det amerikanske marked,” siger Queue-its CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More og Co-founder, Niels Henrik Sodemann.
Silicon Valley er ikke førsteprioritet mere
Men kontoret bliver ikke placeret i Silicon Valley, som ellers længe har været et techmekka, som har tiltrukket folk fra nær og fjern, fortæller CCOCCO betyder Chief Commercial Officer og er en lederrolle i en virksomhed, der har ansvar for kommercielle strategier og aktiviteter, herunder salg, marketing og... More og medstifter Camilla Ley Valentin.
“De store VC’s, vi har talt med, fortæller, at Silicon Valley er for dyrt, og det er for svært at fastholde folk. Faktisk er der ikke særligt mange startups på vores niveau, der etablerer kontor i Silicon Valley mere. Det er ikke ligeså attraktivt længere,” siger hun.
I stedet etabelerer Queue-it kontor i Minneapolis, Minnesota, et område med stærke skandinaviske rødder, hvor også virksomheder som Siteimprove og Coloplast er etableret.
“Vi skalerer inden for vores eksisterende økonomiske rammer, og sammenlignet med Danmark, som jo heller ikke er helt billig at drive virksomhed i, er Minnesota et match. Kulturen passer os godt, og vi har set andre virksomheder gøre det godt her,” siger Camilla Ley Valentin.
Lokale kræfter skal lede det nye kontor
Men det er ikke de eneste fordele ved Minneapolis. Det bliver nemlig Queue-its nuværende Vice President of Marketing, Phil Hanson, som skal lede det amerikanske selskab, Queue-it Inc.
”Rekrutteringsgrundlaget indenfor IT er meget attraktivt, omkostningerne er rimelige, og der er en interessant koncentration af de store retail-virksomheder, som vi primært henvender os til i det amerikanske marked, i nærområdet. Og så er jeg selv fra Minneapolis, hvilket betyder at jeg har et omfattende professionelt og personligt netværk at tage udgangspunkt i, når vi skal skabe forretning,” siger han.
Skaleringen betyder hverken nedskæringer eller overflyttelser for de ansatte i Danmark, hvor hovedkontoret forbliver. Åbningen af kontoret i USA sker i juni, hvor der i opstartsfasen bliver fokuseret på at nyansætte inden for teknisk support og salg.