Råb vagt i gevær: Ugens Startup satser på en revolution inden for whistleblowing

Inden 2024 skal alle virksomheder med mere end 50 ansatte have etableret en whistleblowerordning, ifølge EU’s nye direktiver. Med en ny softwareløsning tror det danske startup Walor på, at en ny transparenskultur er undervejs.

250.000. Så mange små- og mellemstore virksomheder (over 50 ansatte) skal have etableret en whistleblowerordning, inden anden del af EU’s nye compliance-regulativer træder i kraft den 17. december 2023.

Hvis nogle stadig hænger i bremsen, skal man ikke fortvivle. Det danske startup Walor har nemlig udviklet en digital, alt-i-en whistleblowerordningsplatform særligt rettet mod små- og mellemstore virksomheder.

”Tidligere har whistleblowing software primært været fokuseret på enterprise-segmentet. Derfor ville vi lave noget til SMV’erne, som var fokuseret udelukkende på dem. En ’one-stop-shop’ med whistleblowerpolitik og medarbejdermateriale, så de her virksomheder mere eller mindre får en plug-n-play-løsning,” forklarer Frederik Binow, medstifter og adm. direktør i Walor.

Den danske softwareløsning giver en digital indberetningskanal til virksomhederne, hvor medarbejdere anonymt kan kommunikere med en udnævnt sagsbehandler. Derfra har sagsbehandleren en kanal til at gå videre med klagen eller informationen – fx til en HR-ansvar, compliance-ekspert eller et advokathus.

Nu er det SMV’ernes tur

Allerede 2021 blev det lovpligtigt for store selskaber (over 250 ansatte) at have en whistleblowerordning, mens virksomheder med mellem 50 og 250 ansatte har haft yderligere to år til at overholde reglerne.

Nu er det altså ved at være oppe over. Følger man de nye direktiver, skal whistleblowere kunne indgive rapporter enten skriftligt via et onlinesystem, en postkasse eller pr. post og/eller mundtligt via en hotline eller et telefonsvaresystem. Det samme gælder også jobansøgere, tidligere ansatte, whistleblowerens støtter eller journalister.

”Whistleblowing har mange negative konnotationer. Det kan virke afskrækkende, men det behøver det ikke at være. Grunden til, at vi gik ind i den her branche er fordi, at vi vil ændre perspektivet,” siger Frederik Binow.

Frederik Binow, medstifter og adm. direktør i Walor.

Typisk forbinder man whistleblowing med brud på loven, krænkelser og andre alvorlige forseelser. Men man skal i lige så høj grad se værktøjet som en del af en større bølge, hvor transparens og åbenhed bliver vigtigere og vigtigere i erhvervslivet, mener Frederik Binow.

”Det kan i lige så høj grad ses som et kulturværktøj, der giver alle medarbejdere mulighed for at ytre deres mulige bekymringer nemt og sikkert. Og samtidig giver det ledelsen mulighed for at komme problematiske arbejdsgange i forkøbet.”

Idéen var tilfældig

Med en ingeniøruddannelse fra DTU og erfaring fra det danske fintech MXNEY.io er det ikke forkert at sige, at Frederik Binow er tiltrukket af startupverdenen og livet som iværksætter. Men da han i 2021 sagde sit job op og besluttede sig for at prøve kræfter med disciplinen, opstod idéen til Walor.io ret tilfældigt.

”Jeg snakkede en aften over en øl med en kammerat, der fortalte, at der var kommet et nyt whistleblowing-direktiv fra EU. Det var jo ikke noget, der lå lige til højrebenet, men da jeg begyndte at sætte mig ind i området, gik det op for mig, at der var et stort tomrum, når det gjaldt løsninger målrettet de små- og mellemstore virksomheder,” forklarer iværksætteren.

I 2021 gik Binow sammen med kammeraterne og medstifterne Nikulás Óskarsson og Jacob Pajor om at bygge softwaren. Allerede i første halvdel af 2022 brugte de første kunder Walors løsning.

Vil bygge en robust forretning

I dag har Walor kunder i hele Norden. Og selvom sigtet lige nu mest af alt er indstillet på Finland, er der et stort vækstpotentiale i resten af Europa, vurderer Frederik Binow.

”Jeg tror, at der i de næste år vil være mange flere, der bliver opmærksomme på det her. Vi er generelt meget digitale og oplyste i Danmark, men mange andre steder inden for EU er der ikke lige så meget opmærksomhed på whistleblowing.”

Indtil videre har Walors rejse været bootstrapped med softfunding fra bl.a. Innovationsfonden og BeyondBeta. Derfor kommer folkene bag heller ikke til at søge eksterne investorer, før de føler sig helt klar til det, lyder budskabet.

”Vi har diskuteret det flere gange i stifterkredsen, men vi har faktisk valgt at undvære den store kapitalrejsning. Vores tilgang er ikke nødvendigvis, at vi skal være en unicorn, som jo er så moderne i dag, men vi derimod ønsker at bygge en robust forretning,” forklarer Binow og fortsætter:

”Derudover vil vi gerne kende kulturen og demografien i andre lande indgående, før vi går ind i noget – så vi ikke brænder vores penge på bets, vi ikke kan forløse.”

Alligevel er håbet, at det danske startups kan gå forrest i feltet, når den de nye EU-direktiver for alvor træder i kraft, fortæller Frederik Binow.

”Vi ønsker at være førende i udviklingen af den kommende revolution inden for transparente kulturer, som disse regulatoriske rammer skaber mulighed for.”

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig vores "Ugens Startup"-nyhedsbrev, hvor du ud over det ugentlige portræt også får ekstra baggrundsviden så som startuppets nuværende investor-status, pitchdeck og yderligere datapunkter.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY