Radiobotics gør klar til at skalere i både USA og Storbritannien

Danske Radiobotics har udviklet en kunstig intelligens, som kan hjælpe radiologer med at diagnosticere ud fra røntgenbilleder.
@Redaktionen

Med optagelse i et amerikansk accelerator og et partnerskab med en etableret britisk software-leverandør er Radiobotics klar til at indtage både USA og Storbritannien.

Med optagelse i et amerikansk accelerator og et partnerskab med en etableret britisk software-leverandør er Radiobotics klar til at indtage både USA og Storbritannien.

Texas Medical Center er intet mindre end verdens største medical center, og isoleret set udgør det USA’s 8. største forretningsdistrikt. Hvert år identificerer de en række startups som udvikler innovative løsninger inden for sundhed, som de inviterer til Texas for at være med i deres acceleratorprogram.

Ud af de 200 startups, som ansøgte om at komme med i programmet, valgte TMCx at invitere 20 af dem til Houston i to uger, hvorefter de gennem en hård udvælgelsesproces har indsnævret feltet yderligere. De har valgt kun at optage 9 virksomheder på deres endelige program, og danske Radiobotics er en af dem.

Stine Mølgaard Sørensen, Co-founder og COO af Radiobotics.
Stine Mølgaard Sørensen Co founder og COO af Radiobotics

“Fra den ene dag til den anden har verden ændret sig, og der er kommet et enormt fokus på sundhedsvæsenet samtidig med, at det er blevet lidt mere udfordrende at være en lille startupvirksomhed. Det betyder også at en sådan anerkendelse fra verdens største medicalcenter har enorm betydning for vores fremtidig succes. Der kommer også en tid efter Corona, og her er vi ikke i tvivl om, at der vil blive endnu mere behov for den teknologi, som vi udvikler – simpelthen fordi, at de opgaver vi løser henvender sig til de rutinebaseret undersøgelser, og de hober sig lige nu op,” siger Stine Mølgaard Sørensen, Co-founder og COO af Radiobotics.

TMCx Accelerator program forløber over 6-12 måneder, og har til formål at sørge for at identificere kliniske samarbejdspartnere blandt de mange hospitaler, der er en del af Texas Medical Center. For Radiobotics handler det om at finde et hospital, der kan være med til at teste og udvikle eksisterende teknologi. Radiobotics har endnu ikke regulatorisk godkendelse til at sælge i USA, og det vil TMCx også være med til at supportere.

Planen er at være klar til at kunne opnå FDA-godkendelse og derved begynde at kommercialisere allerede i slutningen af året.

Radiobotics kan gøre en forskel i Storbritannien

Samtidig med at Radiobotics har fået foden indenfor til en amerikansk ekspansion, har virksomheden også indgået et partnerskab med en af Storbritanniens førende software virksomheder indenfor sundhedssektoren: Wellbeing Software. Sammen skal de to firmaer udbrede Radiobotics’ AI løsninger til de Britiske hospitaler.

Automatisering af analyse og rapportering af lav-risiko, rutinemæssige muskuloskeletale (MSK) røntgenbilleder ved hjælp af Radiobotics’ AI-løsninger kan potentielt hjælpe radiologer med at frigøre tid fra rutineopgaver, så de i stedet får tid til at evaluere mere komplekse og presserende opgaver. For hospitalerne, kan AI-løsningerne også hjælpe med til at gennemføre besparelser ved at reducere tiden per undersøgelse og sænke omkostningerne til outsourcing.

“Der er ingen tvivl om, at vi tilbyder en unik løsning til detektering af slidgigt i knæ-røntgenbilleder. Vi er meget glade for at samarbejde med et betroet firma som Wellbeing, der er den førende leverandør af RIS systemer i Storbritannien. Vi kunne ikke bede om en bedre partner til at bringe vores løsninger på markedet og hjælpe os med at skabe værdi for den overbelastede sundhedssektor i Storbritannien,” siger Mads Jarner Brevadt, Co-founder og CEO af Radiobotics.

Bare i 2018 udførte man 43,5 millioner radiologiske undersøgelser i England, hvor den mest almindelige undersøgelse var almindelig røntgen, der udgjorde 22,7 millioner billeder.

Denne stigende mængde af diagnostiske billeder håndteres af et begrænset antal radiologer, eller alternativt bliver billederne outsourcet til en betydelig pris for det Britiske sundhedssystem. I 2018 nåede outsourcing-udgifter et historisk niveau på 165 mio. Britiske Pund svarende til godt 1,35 mia. Danske Kroner.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY