You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Radiobotics modtager 10 mio. fra Europa-Kommissionen

Det danske healthtech-startup Radiobotics har i dag modtaget en bevilling på 10 mio. kroner. Penge der skal finansiere vigtige kliniske forsøg og test af deres algoritmer i flere EU lande.

Det danske healthtech-startup Radiobotics har i dag modtaget en bevilling på 10 mio. kroner. Penge der skal finansiere vigtige kliniske forsøg og test af deres algoritmer i flere EU lande.

Mere end 1800 virksomheder ansøgte om finansiering gennem EIC Accelerator-programmet under EU, og færre end 2,5 procent af dem blev denne gang belønnet med et tilskud. Danske Radiobotics var en af ​​de få, der gik hele vejen og modtager i alt 10 mio. kroner. Penge der skal bruges til klinisk forskning og videre produktudvikling.

“Ved at modtage denne bevilling har vi netop bevist, at den teknologi, vi udvikler, er relevant for mange radiologiske afdelinger i hele Europa, men vi viser også vigtigheden i at udføre ​klinisk forskning på et europæisk plan. Alt sammen noget, som vi nu kan udføre hurtigere og i større skala takket være støtten fra EIC,” siger Martin Axelsen, CSO og medstifter af Radiobotics.

Radiobotics er en dansk healthtech startup med fokus på udvikling af algoritmer til hospitaler til automatisering af analyse af røntgenbilleder af led og knogler. Siden etableringen i 2017 har Radiobotics nu rejst knap 30 mio. kroner, udvidet teamet markant og har også modtaget en CE-mærkning af deres første produkt.

”Det er vores vision at Radiobotics skal være med helt fremme når det gælder klinisk forskning, så vi fuldt ud kan demonstrere, hvordan vores teknologi giver værdi for radiologer og ortopædkirurger. Jeg er overbevist om, at dette gøres bedst ved at lægge en betydelig indsats i klinisk forskning og test,” siger Martin Axelsen.

10 mio. til forskning og produktudvikling

Formålet med projektet, som Radiobotics har fået millionstøtte til, er at videreudvikle teknologien og samtidig dokumentere ​​produkternes ydeevne gennem kliniske forsøg. Forsøgene gennemføres sammen med et europæisk konsortium af nogle af de bedste og mest specialiserede forskningscentre i Europa i både Danmark, Holland og Tyskland. Og blandt partnerne er der store forventninger til projektet.

“Vi er altid på udkig efter innovative løsninger, der kan forbedre måden vi arbejder på ved Institut for Radiologi & Nuklearmedicin. Vi er meget glade for at deltage i dette projekt, og vi har meget høje forventninger til, hvad Radiobotics teknologi kan gøre for os, både nu og ikke mindst i fremtiden,” siger Edwin HG Oei, MD, PhD, lektor og sektionschef for muskel- og skeletradiologi, Institut for Radiologi & Nuklearmedicin ved Erasmus Medical Center i Rotterdam, Holland.

Samtidig vil Radiobotics med bevillingen fremskynde udviklingen af ​​deres produktportefølje for at sikre, at deres fremtidige produkter dækker et bredt behov. Størstedelen af ​​finansieringen er øremærket til vækst af teamet og til etablering af partnerskaber med de deltagende hospitaler.

På vej mod international vækst

I april annoncerede Radiobotics, at de var blevet optaget på Texas Medical Center’s prestigefyldte acceleratorprogram, og samtidig indgår Radiobotics et ambitiøst partnerskab med et af Storbritanniens førende software virksomheder inden for sundhedsydelser.

Læs også: Radiobotics gør klar til at skalere i både USA og Storbritannien

Lagt sammen med den europæiske millionbevilling er Radiobotics altså med andre ord godt på vej til at bevise, at det danske startup har internationalt vækstformat.

”Igen har vi bevist, at vi udvikler innovativ sundhedsteknologi, som ikke kun kan gøre en forskel i Skandinavien, men også i resten af ​​Europa. Med denne bevilling er vi endnu en gang blevet valideret blandt tusinder af andre tech-startups, og jeg er ekstremt stolt af vores præstation og meget ydmyg over at få denne meget generøse støtte. I disse usikre tider har vi nu momentum til at holde fokus på vores mission, og vi vil fokusere på at vokse vores team og starte et langt og frugtbart samarbejde med key opinion leaders inden for radiologi,” siger Mads Jarner Brevadt, CEO og Co-founder Radiobotics.

UGENS STARTUP: