You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Uber, UBR City

Regeringen åbner nu døren for Uber i Danmark

Trods store protester og modspil fra regeringens side, ser det nu alligevel ud til, at Uber får en chance i Danmark. Regeringen lægger nemlig i et nyt udspil op til en deregulering af taxilovgivningen.

*Denne artikel er første gang udgivet på Trendsonline.dk den 13 december 2016*

I kølvandet på sommerens Uber-kontrovers kommer nu et nyt udspil fra regeringen om taxilovgivningen. Og det ser ud til, at Uber måske får en chance. Det skal nemlig være nemmere at få tilladelse til at køre taxa i Danmark.

Læs også: Dom i Uber-sag: Chaufførerne er dømt for piratkørsel

“Taxibranchens fremtid afgøres disse år. Hvis branchen ikke formår at holde trit med den digitale udvikling, vil konsekvensen i stedet være afvikling,” står det i en pressemeddelelse fra regeringen, hvor transport-, bygnings- og boligminister, Ole Birk Olesen, byder nye spillere velkommen på det danske taximarked.

Ifølge Børsen, vil regeringen helt konkret ophæve antalsbegrænsningen, indføre teknologineutrale krav til kontrol og fjerne unødvendige adgangsbarrierer, skriver avisen.

De digitale muligheder skal omfavnes bedre

Det er et spørgsmål om hele branchen overlevelse.

Forslaget vil nemlig ikke slå taxibranchen ihjel, men i stedet bringe lovgivningen i trit med den teknologiske udvikling. Digitaliseringen er ikke til at komme udenom – heller ikke i denne branche.

“Vi skal omfavne de digitale og teknologiske muligheder, som kan være med til at bringe Danmark i vækst i de kommende år. Det kræver, at vi fremtidssikrer vækstvilkårene for vores erhvervsliv, så der er plads til innovation og udvikling, men også at vi skaber klare regler og ordnede forhold omkring skat og forbrugerforhold,” siger erhvervsminister Brian Mikkelsen i Børsen.

Læs også: Taxitjeneste får grønt lys i Kina

Det betyder dog ikke, at Uber får direkte adgang til at buldre ind på markedet. Regeringen vil ifølge TV 2 nemlig ikke lovliggøre Uber, som det kører i dag. Der skal i stedet findes en mellemvare mellem Uber og traditional taxikørsel.

I fremtiden vil kontrollen blive bedre

Myndighederne vil med det nye forslag få bedre kontrol med branchen, og Uber skal derfor også kunne levere dokumentation for ikke at miste retten til at køre i Danmark, siger Ole Birk Olesen ifølge TV 2.

Regeringen vil nemlig fjerne de geografiske begrænsniger, slå taxitilladelsen sammen med anden erhvervsmæssig persontransport, kræve at virksomhederne deler GPS-oplysninger, betaling med videre med myndighederne og den vej slå hårdt ned på skattesnyd.

Fremover skal Uber og andre taxikonkurrenter altså dele kørselsoplysninger og have førerkort, noget som de ikke tidligere har skulle leve op til, siger Ole Birk Olesen til Børsen og påpeger, at kan de ikke levere den fornødne dokumentation, kan de ikke køre.

UGENS STARTUP: