You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Regeringen med stor tech-satsning: Fyn skal være Danmarks nye robothovedstad

En bevilling på over 100 millioner og et nystiftet offentligt-privat konsortium skal gøre Fyn til internationalt kraftcenter for fremtidens udvikling af højteknologiske og banebrydende robotter.

En bevilling på over 100 millioner og et nystiftet offentligt-privat konsortium skal gøre Fyn til internationalt kraftcenter for fremtidens udvikling af højteknologiske og banebrydende robotter.

Robotter, droner og maritim højteknologi ser ud til at få en endnu større stjerne i fremtiden. For Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har netop valgt Fyn som Danmarks såkaldte fyrtårn for robotteknologi.

Regeringen har i alt afsat en milliard kroner til udvikling af otte lokale erhvervsfyrtårne i hele landet. Af den første uddeling på 595 millioner kroner havner de 108 millioner nu på Fyn, som skal blive en international styrkeposition inden for området.

Bag det fynske erhvervsfyrtårn står et nyt offentlig-privat konsortium, NextGen Robotics, som består af blandt andet Syddansk Universitet, mere end 30 virksomheder, erhvervsklyngerne MARLOG og Odense, Robotics, Teknologisk Institut, Søfarts- og erhvervsskole og ni fynske kommuner.

“Udpegningen er en blåstempling af det store arbejde, der er lagt i at transformere Fyn til et globalt robotmekka og af det store potentiale, der fortsat findes. Bevillingen betyder, at vi nu puljer kræfterne i et bredt fællesfynsk konsortium, hvor vi vil styrke vækst og udvikling på tværs af hele Fyn inden for robotter og spirende væksterhverv som droner og maritim højteknologi. Ambitionen er Fyn som et internationalt kraftcenter for fremtidens højteknologiske brancher og nye job, virksomheder og arbejdskraft til hele Fyn,” siger Kenneth Muhs, formand for Business Region Fyn, om den nye satsning.

Vækker begejstrning i robotklyngen

Fyrtårnet understøttes af fire parallelle initiativer. Første spadestik bliver at etablere tre internationale testmiljøer og et internationalt robothus, der skal skabe de allerbedste betingelser for udvikling og eksport af robotter, droner og teknologi til fremtidens kystnære færger.

Syddansk Universitet vil i anledning af udpegningen etablere verdens første Center for Large Structure Production, hvor flåder af robotter og droner skal udvikles til, at de sammen kan fremstille meget store og tunge elementer til for eksempel til offshore, bygninger, og måske på sigt – igen bygge skibe på Odense Havn.

“Som anerkendt forskningsinstitution kan SDU i samarbejde med virksomhederne være med til at skabe flere og mere sikre arbejdspladser i tunge industrier som energisektoren og byggebranchen, mens vi også skaber nybrud på droneområdet og udvikler teknologi til autonom skibsfart. Vi kan samtidigt være med til at sætte fart i den grønne omstilling, når vores forskere og studerende kommer tættere på virksomhederne for at skabe de nye innovative løsninger, som skal realisere visionerne i NextGen Robotics,” siger dekan på Det Tekniske Fakultet, Henrik Bindslev.

Også i den eksisterende danske robotindustri vækker nyheden begejstring.

“Med det nye fyrtårn for robot, drone og autonome højteknologi har vi nu en unik mulighed for at gøre Danmark til en endnu stærkere robotnation globalt. De nye test- og forskningsfaciliteter samt øget international synlighed vil sætte turbo på udvikling og eksport af nye løsninger, så robot- og dronevirksomheder i hele landet kan øge deres internationale konkurrencekraft. Den stigende efterspørgsel på automatisering i flere industrier viser med al tydelighed, at vækstpotentialet er stort. Så det glæder mig, at industriens potentiale nu får bedre betingelser til at vækste,” siger Mikkel Christoffersen, CEO i Odense Robotics.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY