Med formidling af revisorer og bogholdere har Revimatch på rekordtid etableret sig som en markant spiller, når det handler om at hjælpe virksomheder med økonomistyringen. Nu investerer Revimatch i at udvikle nye, digitale værktøjer, som skal gøre økonomistyringen endnu lettere.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Revimatch.

Egentlig havde Chadi Taleb et godt og indbringende job som sælger for TDC. Et sommerjob der efter gymnasiet udviklede sig, fordi det vidste sig at være så sjovt, at han glædede sig til at møde ind og sælge. Men han havde samtidig en iværksætter i maven, og efter fem år var det tid til at slippe iværksætteren løs.

Chadi Taleb stifter og CEO af Revimatch
Chadi Taleb stifter og CEO af Revimatch.

”Jeg har altid villet være iværksætter – det har altid været mit mål. Det er også derfor, jeg ikke har taget en uddannelse efter gymnasiet. Så da jeg rundede de 24 år, satte jeg mig ned, kiggede på nogle forskellige virksomheder i forskellige brancher og overvejede, hvilken branche, det gav mening at være iværksætter i,” husker han.

Det eneste han vidste var, at han skulle starte en virksomhed, hvor han kunne udnytte sin superkraft indenfor salg. Og det blev i 2017 til starten på Revimatch, der skulle formidle revisorer og bogholdere til virksomheder. Markedet havde godtnok allerede en etablerede spiller, som tilbød ”3 tilbud på revision”, men Chadi Taleb mente, der var plads til en spiller mere.

”Vi gik faktisk i gang uden system, uden hjemmeside, uden kunder – vi gik bare i gang med at lave partnerskaber med revisorer. Essensen i at starte en virksomhed er salget – bagefter finder man så ud af, hvordan man bygger fundamentet. Men salget er alfa og omega for at skabe infrastrukturen,” siger han.

Og med drømmen som driftkraft har Revimatch på rekordtid vist, at der er plads til dem på markedet: I dag samarbejdet de med 700 revisorer i Danmark og har formidlet over 60.000 opgaver.

Etableret i et konkurrencepræget marked

Formidlingsmodellen, hvor kunderne får tre tilbud fra forskellige leverandører, findes i dag indenfor en række brancher i Danmark. Mange har forsøgt sig med revision og bogholderi, men næsten lige så mange er fejlet.

Derfor har det også været vigtigt for Revimatch at etablerede sig som en seriøs spiller indenfor formidlingen af revision.

“Det er en hård branche, men vi har haft ret stor succes fra første dag”

”Vores mål er at blive en stabil spiller på markedet – ikke en der bare lige er der et halvt år og så er det ovre. Det er en hård branche, men vi har haft ret stor succes fra første dag, og har vækstet massivt gennem 2,5 år,” fortæller Chadi Taleb.

I det første hele regnskabsår efter starten omsatte de for 1,8 mio, det voksede til 4 mio. sidste år, og de forventer at fordoble omsætningen igen i år, så den lander på 8 mio. kroner. Det betyder også, at teamet i dag tæller 12 mand, og stifteren forventer, at det vokser til 20 i løbet af 2020.

Men selvom væksten har været stor, ser Chadi Taleb stadig et stort, uforløst potentiale.

Fremtiden er brolagt med IT

Revimatch har et mål om at blive en international spiller. Faktisk er virksomheden netop gået ind i Sverige, og satser på at udvide med endnu et marked i løbet af året.

Men væksten skal ikke kun fortsætte ved at udvide modellen til nye lande. Revimatch investerer også massivt i IT.

“Vi har et automatiseret system, der sørger for at matche kunder med et specifikt behov et bestemt sted i Danmark med revisorer eller bogholdere i samme område, som kan varetage opgaven. Opgaven bliver stadig valideret manuelt, men med vores system sikrer vi allerede fra start, at matchet mellem kunde og revisor er relevant,” forklarer Chadi Taleb.

Investeringen i IT skal sprede produktporteføljen ud over nye områder indenfor økonomistyring, som kan understøtte revisor-formidlingen. Og det er i virkeligheden her han ser, den helt store nøgle til vækst.

”Vores vision er ikke kun tre tilbud på revision. Det er vores hovedforretning nu, som kører rigtig godt, og vi ser stadig potentiale og vækst i det. Men vi vil gerne have lagt IT-løsninger på, som kan understøtte det,” forklarer han.

Revimatch har allerede den første, nye platform i støbeskeen, men han vil endnu ikke løfte sløret for, hvilken platform, der er tale om. Dog forklarer han, at visionen på den lange bane er at skabe et it-drevet økosystem omkring økonomistyring og revision, som kan hjælpe virksomheder uanset opgave og størrelse.

”For mig at se er det afgørende, at man aldrig sidder stille – der skal hele tiden være vækst og innovation.”

”For mig at se er det afgørende, at man aldrig sidder stille – der skal hele tiden være vækst og innovation. Meget af det skal komme fra at digitalisere arbejdsgangene, så det hele bliver smartere. Og vi ser en modulær fremtid foran os, hvor man kan vælge og vrage mellem de løsninger, som virksomheden har brug for lige nu,” forklarer Chadi Taleb.

 

FAKTA: Revimatch

  • Revimatch formidler tilbud på revisorer og bogholdere. På den måde kan kunderne nemt og effektivt få et tilbud på regnskab, skatterådgivning eller oprettelse af et anpartsselskab fra tre forskellige udbydere.
  • Virksomheden har på tre år etableret sig som en markant spiller på markedet i Danmark, som samabrejder med 500 revisorer og har formidlet mere end 60.000 opgaver.
  • Revimatch vil fortsætte væksten ved at udvide servicen til markeder i andre lande. Samtidig satser virksomheden massivt på at udvikle egne it-platforme, der kan understøtte økonomistyringen.
  • Indtil videre har Revimatch selv finansieret både vækst og udvikling af it-platforme, men satser på et tidspunkt på at få en investor ind, som kan sætte yderligere fart under væksten.
  • Du kan få 3 uforpligtende tilbud på revisor eller og bogholder på linket her.