Fintech-revolutionen har lovet en digital landvinding med brugeren i centrum og et moralsk alternativ til de etablerede banker. Men nu beskyldes fintech-giganten Revolut for en giftig medarbejderkultur, personangreb på journalister og sjusk med hvidvask-softwaren.

Med hvidvaskskandaler, udbyttefinter med aktier og skattelysafsløringen ’Panama Papers’ er finansverdenen ry de seneste år blevet sat på hård prøve.

11.000 kunder har forladt Danske Bank efter hvidvaskskandalen sidste år. Men da Nordea kort efter røg ind i en lignende hvidvasksag, stod mange tilbage med spørgsmålet: ”Flytter jeg egentlig over til nogle, der er bedre?”.

Et bud på en ny og uplettet pengeforsørger kan måske findes i fintech-virksomheder og neobanker – her er de fleste stadig for unge til for alvor at kunne have rodet sig ud i problemer. Danske Banks hvidvaskskandale trækker tråde tilbage til 2007, mens den engelske neobank Revolut, som har rundet 4 mio. brugere, først blev stiftet i 2015.

Men netop fremadstormende Revolut er nu kommet i modvind på en anden front. Ifølge en artikelrække fra magasinet Wired, er den britisk fintech-unicorn præget af en giftig arbejdskultur, hvor væksten er opnået med udbrændte medarbejdere, og jobansøgere der skal arbejde gratis. Og samtidig beskyldes virksomheden for at have slukket for sin hvidvasksoftware i en periode på tre måneder.

Gratis arbejde, angreb på journalister og hvidvaskspørgsmål

Britiske Revolut er blevet et af Europas hurtigstvoksende fintechs, og har helt fra start positioneret sig som et alternativ til den traditionelle bankverden, der var ligeglade med sine kunder. Og det har siden 2015 sikret dem over 4 millioner brugere – uden at bruge penge på markedsføring.

Til gengæld beskriver techmediet Wired, hvordan virksomheden bad sine ansøgere til en marketingstilling om at skaffe mindst 10 nye brugere – og ”200 eller mere vil være en stærkt indikator på, at du går videre til næste interviewrunde”. Og også en ansøger til en jurastilling anklager virksomheden for at trække gratis arbejdskraft ud af ansøgere – det juridiske framework de bad om som testopgave, ville koste dem 1300-2600 kroner i timen hos en konsulent, mener han.

I et blogpost på virksomhedens hjemmesiden – linket hedder ”we made mistakes but we’re learning” – indrømmer Nikolay Storonsky, CEO og medstifter af Revolut, at virksomheden har lavet fejl undervejs.

”Pointen med dette åbne brev (…) er at indrømme, at vi ikke altid har fået gjort tingene rigtigt, og at understrege at vi ikke er den samme virksomhed, som vi var for 12-18 måneder siden, da fejlene blev lavet,” skriver han.

Han tilføjer, at den interne kultur har udviklet sit lige så hurtigt som virksomheden, og at den i dag kun har en udskiftning på 3 procent blandt sine 800 medarbejdere.

I en opfølgende artikel stiller Wired dog spørgsmåltegn ved, hvor meget kulturen egentlig har ændret sig.

I en Revolut-kampagne spurgte appen singler, der bestilte takeaway på Valentines Day, ”You ok, hun?”. Og da tech-konsulenten Sharon O’Dea stillede sig kritisk og kaldte markedsføringen for ’single-shaming’, blev hun mødt med personangreb på Twitter – som nu er slettet – fra virksomhedens head of marketing Chad West.

”Hvis du nogensinde tager startupråd fra folk som Sharon O’Dea, kommer dit startup til at fejle. Just saying,” lyder det slettede tweet ifølge Wired, og blev fulgt op med et, hvor han kaldte Sharon O’Dea og en anden kvindelig kritiker ”stormundende snefnug”.

Også på det regulatoriske felt er der blevet sat spørgsmålstegn ved Revolut kort efter afsløringen om arbejdsmiljøet. Ifølge mediet Telegraph har virksomheden tiltrukket sig de britiske finansmyndigheders opmærksomhed, fordi den angiveligt i en periode på tre måneder har slukket for sin hvidvasksoftware. Det afviser virksomheden dog, og CEO’en forklarer, at det blot var det nyeste og mest avancerede af to sikkerhedssystemer, som blev slukket under testfasen, mens det andet system stadig sikrede mod hvidvask.

Den disruptive vækstkultur

Der er den seneste tid blevet sat spørgsmåltegn ved den disruptive vækstkulture, som i høj grad udspringer fra Silicon Valley. Vækst for enhver pris, og pyt med om du laver fejl undervejs – de er bare en vej til målet.

Debatten er særligt blomstret op efter historien om startuppet ’Theranos’ er blevet bredt kendt, hvor stifteren Elizabeth Holmes over 15 år rejste tæt på en milliard dollars til en bedre måde at tage blødprøver på – uden nogenside at komme tæt på målet. Og med patienters helbred på spil undervejs.

Med slogans som “Bring your ‘A’ game!”, “Never settle” og “Get shit done” (som nu er ændret til ”Get it done”) skriver Revolut sig ind i filosofien om vækst for enhver pris. Og med 4 millioner bank-brugere fra 28 lande siden 2015 – hvoraf springet fra 3 til 4 millioner er sket på under et halvt år – har vækstkulturen ud fra et forretningsmæssigt synspunkt i den grad fungeret.

Spørgsmålet er, om det er det, brugerne vil have på den lange bane. Om det er okay at startups kører fuld rebel-attitude og fejler løs, når det er økonomien eller endda helbred, der er på spil – og ikke bare en fotoapp eller en ny gadget.

Mange fintechs bruger stadig løftet om en ny og mere moralsk bankoplevelse som løftestang for den hurtige vækst. Og hvis forhåbentlig lykkes de fleste også med at gøre løftet til virkelighed på den lange bane. For løftet om at være noget andet end den etablerede finansverden er den i den grad efterspørgsel på.