Fonden Rising North blev etableret for at støtte internationalisering af det nordiske startupsystem. I 2017 har fonden afsat 550.000 euro til nye projekter.
Da hun ringede med klokken hos Nasdaq i efteråret annoncerede hun nyheden; en ny nordisk fond på 1,5 millioner euro, som skal støtte internationalisering af startupmiljøet i Norden over de næste tre år. For ifølge Helga Valfells, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More hos NSA Ventures og bestyrelsesmedlem i Rising North, så har Norden skabt en række succesfulde teknologivirksomheder, og det skal støttes.
Fonden har i år afsat 550.000 euro, svarende til mere end fire millioner danske kroner, til nye projekter. Samtidig har fonden også afsløret, at de har udvalgt fire nye projekter til at modtage funding, skriver Nordic Startup Bits.
Udover de nye projekter har bestyrelsen også fået et nyt medlem, nemlig den danske iværksætter og angel investorEn angel investor er en velhavende person, der tilbyder penge, mentorskab og ekspertise til start-ups og nystartede virksomheder. De påtager sig risici for et ... More Esben Gadsbøll.
Støtter ny nordisk teknologi
Projekterne er den nye festival, Nordic.ai, som over én dag sætter fokus på kunstig intelligens med nogle af de fremmeste eksperter på feltet; det er de nordiske aktiviteter på den store texanske festival South by Southwest; VR-Resan, som hjælper nordiske VR-startups med at bryde igennem i Asien og #NordicMade Showcase, som på forskellige events i Californien udstiller nye nordiske startups for amerikanske investorer.
Læs også: Festival vil samle de klogeste hoveder inden for kunstig intelligens
Ifølge Helga Valfells’ tale ved fondens lancering sidste år har den nordiske region gennem de seneste fem år produceret 25 procent af de europæiske exits, trods regionen kun tæller fire procent af den europæiske befolkning.
Bestyrelsen i Rising North vurderer ansøgninger til funding hvert kvartal, og næste deadline er 31. marts.