Alle kigger i dag mod Odense Robotics for at lure opskriften bag den nu verdensomspændende succes. Og selvom grundlaget har været en blanding af mange elementer, har den måske vigtigste ingredienser været en særlig dansk ting, mener en af hovedpersonerne fra det fynske eventyr.
Det er en historie, der efterhånden er fortalt et hav af gange. Både til ind- og udland. For selvom der i dag er 14 nationale erhvervsklynger i Danmark (nyligt reduceret fra omkring 40) med speciale i alt fra offshore-industri til computerspil eller velfærd, findes der stadig ingen fast opskrift på det perfekte økosystem.
Derfor kigger man i Danmark og i resten af verden ofte mod Odense. For her har startups det seneste årti vokset sig til milliardforretninger og udgør i dag et spillevende økosystem med én samlende fællesnævner: Robotter.
Men hvordan kan det være, at lige netop Odense er lykkedes med ikke bare at sætte sig på danmarks-, men verdenskortet, når det gælder udvikling og eksport af avanceret robotteknologi til hele verden?
“Der har været en villighed fra de større virksomheder til at aflevere viden. Her har den danske tillid været afgørende; troen på, at ens teknologi ikke nødvendigvis bliver stjålet, bare fordi vi videndeler. Og man havde nok ikke ageret på samme måde over for en kinesisk robotproducent.”
Det fortæller Thomas Visti, som har stor international erfaring fra Danmarks absolut største robotsucceser Universal Robots (UR) og Mobile industriel Robots (MiR) som medejer samt henholdsvis CCOCCO betyder Chief Commercial Officer og er en lederrolle i en virksomhed, der har ansvar for kommercielle strategier og aktiviteter, herunder salg, marketing og More og CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti More.
“På samme måde har man haft en fælles forståelse af, at man ikke fiskede talenter fra andre virksomheder i klyngen. Og så har klyngen – i hvert fald i starten – været heldige med, at størstedelen af virksomhederne ikke var 1:1 konkurrenter. I dag er der flere, der er inden for samme specifikke område. Alligevel har det faktisk ikke dæmpet lysten til at dele erfaringer, for de fleste forstår, at man sagtens kan blive bedre sammen uden ikke udlevere kritiske patenter,” uddyber han.
Et gammelt skibsværft
Robothistorien i Odense går tilbage til Lindøværftet, et stolt gammelt skibsværft, der i næsten et århundrede byggede skibe til Mærsk-koncernen shippingforretning. For 30 år siden begyndte værket at udvikle og investere i svejserobotter, der kunne effektivisere produktionen af de enorme skibe.
I 1997 donerede Mærsk 100 mio. kroner til Syddansk Universitet som et led i robotudviklingen, og det blev starten på Mærsk McKinney Møller Instituttet. Et institut der lagde kimen til dansk forskning i robotteknologi, lokkede eksperter på området til Fyn og i samarbejde med erhvervslivet for alvor skabte den know-how, som stadig sidder fast i området.
Universal Robotics (UR) gjorde for alvor opmærksom på det fynske robotmiljø, da virksomheden i midten af 2015 blev solgt for svimlende 1,9 milliarder kroner. Tre år senere var det Mobile Industrial Robots’ (MIR) tur og denne gang lød beløbet på 2,3 milliarder kroner.
“De store salg har været udslagsgivende og betydet, at store mængder kapital er blevet geninvesteret i økosystemet og både kompetencer og talenter er blevet i området. Det er jeg jo selv et godt eksempel på,” fortæller Thomas Visti, der i dag selv understøtter og samskaber nye virksomheder gennem selskabet Visti Unlimited.
Men de to megasalg er langt fra alene om at have tilført kapital til robotklyngens økosystem, viser tal fra Invest in Odense. Siden 2015 er mere end 900 million euro blevet investeret i virksomhederne fra Odense Robotics og i dag er klyngen anset som den største og mest avancerede i verden. Det anslås, at der blandt andet qua udviklingen findes omkring 300 robot- og dronevirksomheder i Danmark.
Robotter ser ud til at få en endnu større stjerne i fremtiden. I dag er Odense Robotics gjort til en national klynge af den danske regering og Danmark huser i alt over 400 virksomheder, der alle arbejder inden for automatisering, robotter og droner.
Og fremtiden? Den ser lys ud.
» Succesener har avlet mere optimisme også. Hvis du snakker med en robotvirksomhed i dag er det den globale tilgang, der gør sig gældende. Sådan var det ikke for ti år siden. I fremtiden tror jeg dog, vi kommer til at se, at de store virksomheder bliver større. Der skal man nok erkende, at med Universal Robots og MiR har fået nogen, der disruptede markedet i sin tid. I stedet vil vi nok se nogle få store og så en masse underleverandører blomstre qua giganternes størrelse,« fortæller Thomas Visti.