Roche og HTHC: Forebyggelse gennem teknologi – den letteste og sværeste måde at aflaste sundhedssystemet på

Den medicinske verden er langt om lange nået til enighed om, at vores sundhedssystemer er overbelastede. Alligevel har løsningsforslagene været noget standardiserede og fantasiløse. 

Denne artikel er udgivet i samarbejde med Roche og skrevet af Valentin Bejan (Health Tech Hub Copenhagen) og Andreas Pihl (Roche).

Mange har kredset om, at “vi er nødt til at ansætte flere folk”. Men det er et globalt nulsumsspil og uholdbart som en enkelt løsning. Manglen på sundhedspersonale er globalt set stadig stigende, mens den faglige tiltrækningskraft langsomt falder. Alene i 2022 faldt optaget på sygeplejerskeuddannelserne i Danmark med 18 % i forhold til 2019.

Et af de vigtigste områder, der skal tages op i forbindelse med aflastning af sundhedssystemet, er sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Enhver effektiv sygdomsforebyggende indsats vil naturligvis først betale sig på lang sigt, men den skal ikke desto mindre være i fokus i planlægningen af sundhedspolitikken for at sikre dens succes. 

Health Tech som et medie

Discovery’s tidlige partnerskab med Apple – hvor forsikringskunder kunne “betale” for et smartwatch ved at nå månedlige aktivitetsmål – var banebrydende. Siden da har sundhedsteknologien udviklet sig betydeligt. Den tilbyder en meget bredere vifte af interventioner, som efter vores mening skal afprøves og udvides for at gøre forebyggelse mulig på lang sigt.  

Forebyggelse af systemfejl

En lang række beviser understreger de personlige sundhedsmæssige fordele ved at bruge digitale sundhedsteknologier. Lige fra rygestop og forbedring af sundere vaner til reduktion af tilbagefald i afhængighed og kontrol af stress og følelsesmæssig velvære. Der er i dag betydelige resultater fra virksomheder – som f.eks. søvnløshedsapp’en sleep.io – der kan bruges til at forebygge og som en første linje-intervention.

Forebyggelse i systemet

Sundhedsteknologi kan hjælpe sundhedspersonalet og have en positiv indvirkning på de langsigtede omkostninger på flere områder. Vi kan tage neurodegenerative sygdomme og Alzheimers som eksempel. En tidlig påvisning af Alzheimers-tegn kan føre til indgreb, der kan forsinke sygdommens indtræden og tiden i plejeboliger. Når man først er i plejebolig, kan sundhedsteknologiske løsninger bruges til at forudsige og forebygge fald og reducere personalets overvågningsbyrde, samtidig med at man sikrer en bedre, uforstyrret livskvalitet for plejehjemsbeboerne. I dag findes der fungerende løsninger til alle disse områder, omend de kun anvendes i ringe grad. 

Hvem betaler?

Globalt set er 60 % af alle dødsfald relateret til livsstil og sygdomme, der kan forebygges. For at gøre sundhedsteknologi til en mere betydningsfuld del af løsningen er det nødvendigt med de rette faktorer, lige så meget som det kræver modne løsninger. Mere specifikt:  

• Godtgørelse. En klar vej til godtgørelse i lighed med den tyske DiGa eller den belgiske mHealth-valideringspyramide er afgørende for langsigtet udbredelse 
• Standarder. Med nye måder at indsamle data og måle resultater på og forskellige risici skal standarderne være klare og skræddersyet til sundhedsteknologi som en ny klasse af medicinske interventioner. 
• Uddannelse i sundhedsteknologi. På alle niveauer – ud over medicinstudiet – undervises til gavn for befolkningen

Ikke mindst skal leverandører sikre, at evidens, etik og brugervenlighed er kernen i enhver løsning.  I Danmark skal vi skabe et tættere forhold og arbejde i samarbejdende offentlig-private partnerskaber og bygge det, der er brug for. Aflastning af sundhedspersonalet, styrkelse af mennesker og lokalsamfund, øget sundhed og høj, langsigtet sundhedseffekt skal være vores grundpiller. Frem for alt har vi en pligt til ikke at spilde vores egen tid: Vi skal prioritere at vedtage og skalere det, der allerede virker.