You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Investor

Sådan får du mere værdi ud af din investor

Investorer er mere værdifulde for virksomheden end den sum, de har lagt heri. Men de er ofte travle og involverede i mere end ét startups. Derfor har angel investor og iværksætter Hampus Jakobsson lavet en guide til, hvordan man får mest mulig værdi ud af sin investor.

Investorer vil gerne hjælpe deres virksomheder. Men de har travlt, og er ikke ansat af dig. Derfor må man forvente, at ikke altid har tid eller ved, hvordan de bedst hjælper lige netop dig, for ofte har de investeringer i mange forskellige virksomheder. Men du kan selv hjælpe dem til at hjælpe dig.

Det beskriver Hampus Jakobsson, angel investor, serieiværksætter og medstifter af netværket Nordic Makers i en blog på Medium. TechSavvy Media har fået lov til at plukke de vigtigste pointer om, hvordan du får din investor til at give endnu mere værdi.

Hvad skal du gøre for at få din investor til at arbejde for dig?

Først og fremmest er det vigtigt at huske, de ikke er ansat hos dig, men det betyder ikke, at de ikke vil hjælpe dig. Tænk på dem som forældre med lidt for mange, voksne børn; de holder af dig og vil gerne have, du klarer dig godt, men de forstår dig ikke altid, forklarer Hampus Jakobsson.

Læs også: Hampus Jakobssons tips til den gode investorupdate

Kort og godt skal du; holde din investor opdateret – gerne med korte emails, profilere dem til din virksomhed og forklare, hvordan og hvad de præcis kan hjælpe med og spørge om specifikke tjenester eksempelvis møder, introer eller råd.

Hold din investor informeret

Send din investor – eller investorer – løbende e-mails med opdateringer om, hvad der foregår i din virksomhed. Det har Hampus Jakobsson tidligere udgivet en guide til, som du kan læse her.

Du kan også holde møder over et måltid mad – eller over Skype, hvis der er mere tryk på. Gør det cirka hvert halve år for at afstemme jeres forventninger.

En god tommelfingerregel for, om din investor er opdateret på virksomheden er, at han eller hun kan pitche din idé til andre potentielle investorer eller virksomheder ud fra dine bullet points og keywords og ved, hvem din kernemålgruppe er.

Find deres spidskompetencer

Find ud af, hvad den enkelte investors spidskompetence er, og hvilke områder de gerne vil hjælpe til med; netværk, administration, marketing, management, personline rådgivning, coaching eller noget helt andet.

Find ud af, hvor meget tid de er villige til at afsætte, og hvordan de foretrækker at tage dialogen; in person, e-mail, Skype eller per telefon.

Hør dem også, hvad deres største frygt er angående virksomheden. Langt de fleste investorer vil gerne have et godt ry, som netop en god investor, så derfor er det også en stor hjælp for dem, at de ved, hvordan de kan yde værdi for dig, siger Hampus Jakobsson.

Involvér dem fra start

Hvis du ikke har involveret en investor de første seks måneder, kan det være svært at komme i gang.

Planlæg derfor, om du skal lave møder eller opkald hver anden måned, om det skal være mere spontant, under specifikke temaer som salg, vækst eller rådgivning eller om du bare skal få sendt en mail af sted med, hvad de kan hjælpe dig med.

Hvad skal du ikke gøre?

Det kan lyder overvældende – for begge parter – og derfor er der også nogle ting, du ikke skal gøre, råder Hampus Jakobsson.

Lad være med at skrive lange, overinformerede e-mails.

Lad være med at forvente, at en aktiv investor er det samme som et bestyrelsesmedlem. Bestyrelser er til for at kontrollere virksomheden, ikke for engagement.

Lad være med at jage dine investorer til konferencer og spørge om hjælp. Møder du dem i sådanne rammer, så vær i stedet almindelig venlig.

Hvis du er interesseret i eksempler på henvendelser, har Hampus Jakobsson skrevet nogle ud i indlægget, som du kan læse i sin fulde længde på Medium.

UGENS STARTUP: