Erhvervsministeren vil give konkurrencestyrelsen magt til at sænke gebyret på en overførsel med betalingsservice. Selvom slaget mod Nets’ guldæg i sig selv kan blive hårdt, kan den politiske velvilje til at gå mod betalingsgiganterne blive den sidste ingrediens til en perfekt storm over betalingsindustrien, mener fintech-pioneer.

Kan det virkelig være rigtigt, at velgørende organisationer skal aflevere 4,32 kroner til Nets og bankerne, hver gang de modtager et bidrag gennem betalingsservice?

Det spørgsmål rejste flere NGO’er tidligere på året, og det fik i starten af september Nets til at tilbyde, at organisationerne kunne få en pris på ”under tre kroner”, hver gang der overføres et bidrag – men så var smertegrænsen også nået, lod de DR forstå.

Men det var tilsyneladende ikke nok for erhvervsminister Simon Kollerup, der blev inddraget i sagen. Torsdag i sidste uge kom der nemlig en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet, hvor en bred politisk aftale ville give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at gribe ind og påbyde, at priserne sættes ned, hvis styrelse kan dokumentere, at de er ”urimeligt høje”.

”Efter at have hørt de forskellige parter står det nu klart for mig, at der er behov for politisk handling, som tilgodeser alle brugere af Betalingsservice. Det er også tydeligt for mig, at der er behov for at handle så hurtigt som muligt på området(…). Af hensyn til dem (brugerne red.) er det vigtigt, at udbyderne ikke kan udnytte en stærk markedsposition til at opkræve urimelige gebyrer,” skrev erhvervsministeren i pressemeddelelsen.

Selvom Betalingsservice fra giganten Nets blev nævnt ved navn i pressemeddelesen, var virksomheden ikke blevet varslet om udmeldingen, skriver Jyllands-Posten. Nets har da også forholdt sig meget tavse omkring den efterfølgende. For TechSavvy.media er det kun lykkes at få tilsendt en forhåndsskrevet udtalelse til anledningen, som opfordrer styrelsen til at gennemføre en ”grundig og redelig markedsanalyse”, før man tvinger gebyret ned.

”Vi vil kraftigt opfordre til, at den analyse, KFST forventeligt kommer til at gennemføre i 2020, bliver en grundig og redelig markedsanalyse, der inddrager data for de seneste års udvikling på markedet for regningsbetalinger – ikke kun for direkte debitering – og som forholder sig til den internationalisering og liberalisering, der allerede er sket, og som kun vil tage yderligere fart i de kommende år,” siger Thomas Jul, landechef for Nets.

Nets har ikke ønsket at udtalele sig yderligere om den politiske modvind eller prisstrukturer og forretningsmodellen for Betalingsservice i det hele taget.

Den brede aftale, som erhvervsminister Simon Kollerup torsdag løftede sløret for, er indgået mellem Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Alternativet, Radikale Venstre, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti. Foto: Steen Brogaard.

Guldægget står for skud

Flere steder – også hos Jyllands-Posten – fremlægges Betalingsservice som Nets’ guldæg. I en rapport fra 2011 fremgår det da også, at Betalingsservice udgør 43 procent af virksomhedens nettoomsætning, men hvor meget den udgør i dag fremgår ikke af regnskabet.

Udmeldingen har dog allerede fået hjælpeorganisationen Børns Vilkår til at undersøge, om de kan rejse et erstatningskrav, hvis konkurrencestyrelsen finder gebyrerne urimeligt høje. Det skriver Finans. Og skal man tro Jan Damsgaard, der er professor i digitalisering ved CBS, kan det meget vel ende sådan: Han mener i følge Jyllands-Posten, at en rimelig pris burde være 25-50 øre, istedet for de 432 ører der opkræves i dag.

Orkan på vej

Hvis Nets mærkede en brise i nakken, da først MobilePay og senere Swipp (som en lang række banker stod bag), Paii (som fire store teleselskaber stod bag) og en række startups kæmpede en stor mobilbetalingskrig, der skulle kapre markedsandele fra betalingsgiganten, kommer de til at mærke en orkan denne gang.

Det mener Kim Vindberg-Larsen, der både har en fortid som formand for taskforcen ”The Future of Retail Financial Services” i EU, tidligere har været Head of Mobile i Salling Group – hvor han blandt andet arbejdede med mobilbetalinger – og som stifter af betalingssoftwaren Meewallet, der tabte kampen mod MobilePay men er på vej til at gøre et comeback i markedet.

”Der er en kæmpe stor orkan på vej, og du vil ikke kende betalingsindustrien efter orkanen har passeret. Mange nuværende aktører vil ånde lettet op på et tidspunkt og tænke, at vi kom lige med nød og næppe igennem det – men kun for at opdage, at de er i orkanens øje. Det er nu, det trækker op til storm, og det sker ikke kun i Danmark men globalt,” siger han.

Ikke alene opstår der lige nu en politiske vilje til at begrænse Nets’ monopollignende status. På de få år siden MobilePay tog forbrugerne med storm, har en lang række industriet fået øjnene op for, hvilken konkurrencemæssig fordel de kan opnå ved at eje knudepunktet mellem kunde og butik: Betalingen. Det giver adgang til data, som der kan bygge services ovenpå, og det er i sidste ende der slaget slås.

”Før gik man ind i betalingsindustrien for betalingens skyld. Det der skal drive den nye bølge, og som allerede driver europæiske virksomheder, er servicen. Den røvsyge del – altså betalingen – skal så langt væk fra kunden som muligt, mens det er den convenience og service, man kan bygge ovenpå, der kommer til at vinde,” mener han.

Han sammenligner situationen med den der udspiller sig i bilindustrien: Da først Tesla fik et aftryk i markedet for el-biler og den politiske vilje til grøn omstiling begyndte at få fat, var den øvrige bilindustri nødt til at reagere.

Betalingsmarkedet er nemlig ikke længere kun for etablerede betalingsgiganter og fintech-udfordrere. Giganter fra andre industrier er begyndt at bevæge sig ind på Nets’ enemærke. Først tech-giganter som Apple og Google, men nu også giganter fra retailindustrien som Salling Group og tyske Lidl, der vil udfordre markedet med egne løsninger. Og krydres den udvikling med politisk vilje til at ændre på tingene, kan betalingsindustrien se frem til voldsomme omvæltninger, mener han.

”Der er de nuværende betalingsinstrumenter håbløst forældet – og aktører som Nets, Visa og Mastercard skal have grundlæggende gentænkt deres forretningsmodeller og de produkter, de tilbyder. Konstruktionen i infrastrukturen i dag er simpelthen bare skør, fordi den er bundet op på en 40 år gammel teknologi,” siger han.

Fintech-startups: Nets-gebyret er urimeligt højt, men problemet stikker dybere