This post is also available in: English
Virksomheden er begyndt at se ud over de nordiske grænser. Det sker efter allerede at have testet og udviklet deres produkt i Danmark i tre år. De har målrettet udviklet et værktøj til, at bekæmpe forsikringssvindel.
Den danske virksomhed er kommet ind på det hollandske marked, og det giver høje forventninger om at se en positiv stigning i omsætningen. De har mange salgsmøder i kalenderen, og har fået en blåstempling, som gør at flere hollandske selskaber vurderer om de skal benytte sig af deres produkt.
”Vi har været rundt i Holland og fortælle om vores produkt, hvilket har resulteret i, at vi som den første virksomhed er blevet optaget som innovationspartner i Forsikringsforbundet,” fortæller Lars Julin, direktør og medstifter i Peopleway til FinansWatch.
Regnskabet i 2022 viste en bruttofortjeneste på 10,3 millioner kroner, hvortil der er planer om at udvide til flere markeder når man har etableret sig i Holland. Sigtekornet er allerede indstillet på det schweiziske og tyske marked.