You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

SDU-forskere stifter virksomhed: Udvikler ny behandling af hjernekræft

Holdet bag GlioRay. Foto: Esben Zøllner Olesen for BioInnovation Institute.

GlioRay får millioner i støtte til at sætte fart på udviklingen og få innovativ behandling ud.

GlioRay får millioner i støtte til at sætte fart på udviklingen og få innovativ behandling ud.

Glioblastom er den mest dødelige og hyppige form for hjernekræft. Det er samtidig et behandlingsområde uden stor udvikling de seneste år, og det vil den nystiftede virksomhed GlioRay gøre noget ved.

SDU-forskerne Helge Thisgaard, Bo Halle og Andreas Jensen har fået bevilget fire millioner kroner af BioInnovation Institute (BII) sammen med en plads i iværksættermiljøet Venture Lab, så de kan sætte fart i udviklingen af den nye behandling.

Denne kræftform i hjernen er et område, hvor der er plads til ny udvikling, hvilket de bevilgede midler kan hjælpe GlioRay med.

“Vores mål er at forbedre overlevelsen for patienter med glioblastom, en sygdom, hvor der desværre ikke er sket væsentlige fremskridt i behandlingsmulighederne de seneste mange år. Med støtten fra BII og vores optagelse i deres iværksætterprogram Venture Lab, er vi godt rustet til at tage de næste afgørende skridt i udviklingen af vores nye behandlingsmetode.” siger Helge Thisgaard, CEO og medstifter af GlioRay i en pressemeddelelse.

Indsprøjtning i hjernen

Med den nye behandlingsform bruger man radioaktive molekyler, som finder og angriber kræftcellerne i hjernen. Det nyudviklede lægemiddel fra GlioRay indsprøjtes direkte i hjernen via katetre.

Sammenlignet med eksisterende former for strålebehandlinger, så fungerer denne nye metode som en indre strålebehandling, som derfor forårsager færre skader på det raske væv.

Virksomheden arbejder hastigt på at få behandlingen på markedet, og håber således på snart at kunne begynde kliniske forsøg på mennesker.

“Det er vigtigt, at vi bringer den innovative behandling tættere på patienterne. Vores metode er målrettet og skånsom, og med vores teknologi åbner vi en ny vej for behandling af glioblastom, som potentielt kan ændre prognosen for mange. Vi ser frem til at tage det næste skridt mod kliniske forsøg,” fortæller Bo Halle, neurokirurg og medstifter af GlioRay.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" før alle andre!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY